19-12-2012

I årets sidste nyhedsbrev fra Shanghai kan du læse om november måneds B&O innovation camp, hvor 37 studerende fra henholdsvis Danmark og Shanghai fik ti dage til at udvikle B&O-produkter for den kinesiske familie. Campen er et af projekterne under Midtnet-programmet; et erhvervsrettet vidensamarbejde mellem Region Midtjylland og Shanghai.

Du kan også læse om udfaldet af den 18. partikongres for Kinas kommunistparti og det magtskifte, der fandt sted. Derudover kan du læse om bl.a. Shanghais evne til at tiltrække udenlandske hovedkontorer, udvidelse af hospitalsvæsenet, eksploderende online salg og tiltag for at nedbringe luftforureningen”.


Læs nyhedsbrevet

FAKTA
om samarbejdet med Shanghai
Siden 2003 har Region Midtjylland og Shanghai haft et søsterbysamarbejde. Fra 2006 har regionen haft et repræsentationskontor i Shanghai bemandet med en dansk og en kinesisk medarbejder. Derudover varetages indsatsen i Shanghai af en medarbejder på regionens hovedkontor i Viborg. Shanghaikontoret ligger sammen med Innovationscenter Denmark, som er en del af Udenrigsministeriet.

Arbejdet i Shanghai fokuserer på at videreudvikle de gode relationer til Shanghai bystyre, så det kan være til gavn for regionens virksomheder og institutioner. Kontoret varetager og igangsætter samarbejdsaktiviteter inden for sundhed, rehab og andre områder af interesse for de midtjyske virksomheder og institutioner. Kontoret igangsætter projekter som eksempelvis Midtnet (www.midtnet.com) og fungerer som facilitator, formidler og døråbner for virksomheder og institutioner, der ønsker aktiviteter i Kina.

Læs mere om regionens nuværende og tidligere aktiviteter i Shanghai på www.centraldenmark.cn.