Region Midtjylland er flot placeret i sammenligning med landets andre regioner.
Hospitalerne i Region Midtjylland er flot placeret i sammenligning med landets andre regioners hospitaler.
Den faglige nyhedsavis Dagens Medicin gennemfører hvert år en kåring, hvor landets bedste hospital og landets bedste specialafdelinger måles. Kåringen baserer sig på tal fra store databaser. Fra bl.a. det Nationale Indikator Projekt, fra videnskabelige selskabers årsberetninger, fra Landspatientregisteret og fra databaser vurderes behandlingskvaliteten. Data om patienttilfredshed stammer fra Landsundersøgelsen for Patientoplevelser, LUP. Og sidst kommer så en afstemning blandt fagpersoner. Behandlingskvalitet, patientsikkerhed og afstemningen tæller med henholdsvis 50 pct., 33 pct. og 17 pct. i opgørelsen (Se nærmere i Dagens Medicin, 7. december, s.22).
I hovedkonkurrencen vandt Aarhus Universitetshospital. Men også flere af regionens specialafdelinger placerede sig flot i årets vurdering.
Herudover har Dagens Medicin også optalt de enkelte regioners hospitaler samlet på behandlingskvalitet og omdømme. Som det kan ses på nedenstående tal, ligger Region Midtjylland her på en flot førsteplads.
Dagens Medicins afstemning om Danmarks Bedste Hospital er gennemført af IFO – Instituttet for Opinionsanalyse A/S. 2.411 sundhedsprofessionelle har afgivet godt 70.000 stemmer fordelt på 36 specialer.
Se mere på Dagens Medicins hjermmeside