Region Midtjyllands blå blink holder kvaliteten
Region Midtjyllands Præhospital er sammen med Falck A/S, Responce A/S og Samsø Redningskorps A/S blev i dag akkrediteret efter de høje krav i Den Danske Kvalitetsmodel.
Region Midtjyllands Præhospital er sammen med Falck A/S, Responce A/S og Samsø Redningskorps A/S blev i dag akkrediteret efter de høje krav i Den Danske Kvalitetsmodel.
På rekordtid har Region Midtjyllands Præhospital sammen med leverandørerne skabt en organisation, som hver gang leverer høj kvalitet til patienterne. Beviset kom i dag, hvor Præhospitalet, der vurderer behovet for sundhedsfaglig hjælp på 112 og sender hjælpen af sted, sammen med Falck A/S, Responce A/S og Samsø Redningskorps A/S bestod akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM.
- Jeg må sige, at det er trygt og godt at vide, at de mennesker, der skal hjælpe os andre, når vi allermest har brug for det, virkelig har en sikker hånd, når det handler om høj kvalitet. Det skal de have tak for, siger regionsrådsformand Bent Hansen (A) i en kommentar til akkrediteringen.
Høj tilfredshed – og kvalitet hver gang
Akkrediteringen betyder, eksterne eksperter vurderer, at den hjælp borgerne får, hver gang har den samme høje kvalitet. Allerede i den forgangne sommer roste patienterne Region Midtjyllands akuthjælp. I en tilfredshedsundersøgelse svarede 99 % af patienterne, at de var enten tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp Præhospitalet og leverandørerne præsterede.
Akkrediteringen baserer sig på en vurdering foretaget af et uvildigt fagligt team, som i løbet af otte dages grundige undersøgelser nåede frem til, at ambulancetjenesten opfylder alle krav.
Formalia skal også være i orden
Det samme gælder resten af Præhospitalets virksomhed, bortset fra enkelte specifikke udfordringer i overleveringen af informationer fra akutbil til hospital. Den gnidningsfri udveksling sikrer et sammenhængende patientforløb. Manglerne bliver nu rettet og kontrolleret af DDKM.
- Jeg vil ikke forklejne bemærkningerne i akkrediteringen, men jeg opfatter dem som små pletter på et stort, ægte tæppe. Samlet er kvaliteten er i orden, siger Bent Hansen.
Den Danske Kvalitetsmodel stiller høje krav til den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Målet med akkrediteringen er at øge sikkerheden for patienterne og den bliver derfor gentaget hvert tredje år.
Fakta
- Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et nationalt kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet. Region Midtjyllands hospitaler, inklusive psykiatrien, er akkrediteret i forhold til første version af modellen fra 2011. Næste akkreditering gennemføres i 2014 efter 2. version, der udkom i maj 2012.
- DDKM er en metode til at systematisere arbejdet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring.
- DDKM er også en vurderingsmetode, som gør, at man kan evaluere kvalitetsarbejdet.
- DDKM er landsdækkende og omfatter alle hospitaler– offentlige og private. Det sikrer, at alle arbejder med kvaliteten, og at der ikke bliver store niveauforskelle.
- Se undersøgelsen af patienternes tilfredshed
- Læs mere om akkreditering af hospitaler i Region Midtjylland
- Se kontrolrapporten fra akkrediteringen af Region Midtjyllands Præhospital
- Besøg Præhospitalets hjemmeside
Flere oplysninger
- Regionsrådsformand Bent Hansen (A), tlf. 7841 0010 /
4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk / www.rm.dk - Falck A/S, Regionsdirektør Gunnar Thykjær,
tlf. 8740 3900, gat@falck.dk / www.falck.dk - Responce A/S, Kvalitetschef Erik Kjær Sørensen,
tlf. 2047 2314, eks@midtonline.com / www.Responce.dk - Samsø Redningskorps ApS, Stationsleder Søren Peter Kjeldahl,
tlf. 2041 6485, kjeldahl@samso.com / www.samsoredning.dk