Aarhus Universitetshospital lancerer international hjemmeside
Aarhus Universitetshospital lancerer i dag en engelsk hjemmeside, www.en.auh.dk, der fremover vil være den internationale indgang til hospitalet. Her kan man finde oplysninger om behandling og forskning på alle afdelinger, læse internationale nyheder om Aarhus Universitetshospital og se video fra hospitalet.
En brasiliansk hjertelæge laver en ekko-kardiografi på en ung hjertepatient. En hollandsk ph.d.-studerende eksperimenterer med nyretransplantationer på grise. Aarhus Universitetshospital vrimler med udlændinge, der er kommet hertil for at lære – eller dele ud af deres ekspertviden.
Aarhus Universitetshospital lancerer i dag en engelsk hjemmeside, www.en.auh.dk, der fremover vil være den internationale indgang til hospitalet. Her kan man finde oplysninger om behandling og forskning på alle afdelinger, læse internationale nyheder om Aarhus Universitetshospital og se video fra hospitalet.
- Den engelske hjemmeside vil være vores internationale ansigt udadtil. Mange af hospitalets afdelinger har allerede internationale samarbejdspartnere. Og med den internationale hjemmeside håber vi skabe endnu flere kontakter, fordi vi bliver mere synlige ude i verden, siger Claus Thomsen, cheflæge på Aarhus Universitetshospital.
Aarhus satser internationalt
Hjemmesiden hjælper også de udlændinge på vej, der kunne tænke sig at komme til Aarhus Universitetshospital for at arbejde i en kortere eller længere periode. Her kan man finde oplysninger om f.eks. jobopslag, visum og bolig.
- Aarhus Universitetshospital satser i øjeblikket kraftigt på at blive mere international. En satsning, som vi gennemfører sammen med Aarhus Universitet og Region Midtjylland.
- Det er hospitalets vision, at vi om 5-10 år har fået alle hospitalets afdelinger op i den internationale elite. Og at de afdelinger, som allerede i dag markerer sig internationalt, er blevet endnu bedre.
Read English version of the press release
Yderligere oplysninger:
- Claus Thomsen, cheflæge, Aarhus Universitetshospital,
tlf. 7846 2366 - John Vium Nielsen, webmaster, Aarhus Universitetshospital,
tlf. 7846 3887 / johniels@rm.dk