Den 18.-19. april gennemføres Nordeuropas største konference om akutområdet i Aarhus.



Scandinavian Congress Center i Aarhus lægger den 18.-19. april ramme til Nordeuropas største konference om akutområdet DEMC5 – 5th Danish Emergency Medicine Conference 2013.
Mere end 450 interesserede deltagere fra ind- og udland har allerede meldt sig.

Konferencen, der har temaet ”Akutmedicin - hele vejen” henvender sig til alle med interesse i akutområdet og vil samle både læger, sygeplejersker og reddere/paramedicinere.

Konferencen afholdes denne gang i et samarbejde mellem Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Akutsygepleje, Reddernes Udviklings Sekretariat og Region Midtjylland.

Konferencen, der løber over to dage med fem faglige spor og byder på et stort og alsidigt program med over 60 indlæg af høj international kvalitet fra danske og udenlandske specialister. Emnerne spænder vidt fra simulatortræning, smerter hos børn, ny behandling af paracetamolforgiftning, akut psykiatri, katastrofemedicin, til ledelse i akutafdelinger og meget, meget mere.

Blandt hovedtalerne er Latha Stead, professor i akutmedicin, Tim Harris,
professor i akutmedicin og Colin Graham, chefredaktør på European Journal of
Emergency Medicine.

Akutområdet gennemgår i disse år en rivende faglig og teknologisk udvikling. Interessen her i landet for den akutte patient og akutområdet har aldrig været større. Landet over etableres og nyopføres der fælles akutafdelinger.

Læs mere om konferencen på www.demc.dk

Yderligere oplysninger ved
Niels Kristian Villumsen, uddannelseskonsulent, niels.villumsen@stab.rm.dk
og Lena Gade, Uddannelsesassistent, lena.gade@stab.rm.dk