17-04-2013
Torsdag samles regionspolitikere og gæster til Danske Regioners generalforsamling i Herning Kongrescenter. Følg taler og debat via live stream.
Kvalitet og incitamenter i fremtidens sundhedspolitik er afsæt til første del af generalforsamlingens store paneldebat, som bliver styret af Niel Krause-Kjær.
Fremtidens sundhedsvæsen er præget af stigende pres og stramme økonomiske rammer. Udfordringerne er kendte - men hvad er løsningerne?
I panlet sidder sundhedsminister Astrid Krag, formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen, formanden for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, KL's næstformand Erik Fabrin, formand for Region Syddanmark Carl Holst (V) og formand for Region Midtjylland og Danske Regioner Bent Hansen.
I anden halvdel af debatten skiftes formændene for de faglige organisationer ud med de fire sundhedsordførere Sophie Løhde (V), Flemming Møller Mortensen (S), Camilla Hersom (R) og Liselott Blixt (DF), der skal debattere de samme udfordringer og hvordan man fra Christiansborg kan bidrage til at løsningerne bliver realiseret.