23-04-2013
Som led i et EU-støttet projekt om ikke-teknologisk innovation inviterer Region Midtjylland til workshop for at præsentere en række cases, som midtjyske små og mellemstore virksomheder, GTS-institutter, kommuner, turistaktører og mange andre interesserede kan hente inspiration hos.
Målet med projektet INNOMOT er læring gennem direkte dialog med aktører fra andre regioner i EU, og workshoppen vil blive fulgt op at studieture til de relevante initiativer, der er i gang i Italien, Spanien, Sverige og Frankrig.
Initiativerne handler om ikke-teknologisk innovation og spænder vidt – sociale virksomheder, nye butikstyper i landdistrikterne, kreative erhverv, innovativ adfærd,
forskningsviden i virksomhederne samt forretningsmuligheder sammen med internationale hjælpeorganisationer.
Workshoppen foregår 2. maj kl. 13:30 – 15:30 hos VIA UC – Campus Viborg.
Tilmeldingsfrist 29. april
Se program
Yderligere oplysninger:
Jan Dalskov, projektleder
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 7841 1308 / 3091 4853
jan.dalskov@ru.rm.dk