Sidste chance for gratis vaccine mod livmoderhalskræft
Resten af året er det gratis for alle piger født fra 1985 til 1992 at blive vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV). Vaccinationen kræver tre stik fordelt på seks måneder. Derfor er det meget snart sidste chance, hvis man vil vaccineres gratis - og spare 3.500 kr.
Resten af året er det gratis for alle piger født fra 1985 til 1992 at blive vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV). Vaccinationen kræver tre stik fordelt på seks måneder. Derfor er det meget snart sidste chance, hvis man vil vaccineres gratis - og spare 3.500 kr.
Region Midtjylland går aktivt ind i kampen mod livmoderhalskræft og tilbyder året ud unge kvinder gratis vaccination. Hele processen tager seks måneder og sidste stik skal være givet inden 31/12.
Effektiv beskyttelse mod livmoderhalskræft
- Med HPV-vaccinen og regelmæssig deltagelse i screening, kan vi næsten udrydde sygdommen. Derfor er det så vigtigt, at så mange som muligt bliver vaccineret, forklarer praktiserende læge og lægefaglig konsulent i Region Midtjylland, Rikke Pilegaard Hansen.
Vaccinen forebygger langt de fleste tilfælde af livmoderhalskræft og giver også beskyttelse mod andre kræftformer og kønsvorter.
Konkurrence og kampagne på Facebook
Vi tror på, at netværk spiller en afgørende rolle, når vigtige sundhedsbudskaber skal ud, og vi har derfor i samarbejde med de andre regioner en konkurrence på Facebook. Målet er selvfølgelig, at få flest mulige til at tage imod den gratis vaccine. Efter nytår er prisen i nærheden af 3.500 kr. Det er mange penge i en ”ung økonomi”, siger faglig koordinator Gry Stie fra Region Midtjylland.
De danske regioner støtter sammen Kræftens Bekæmpelses kampagne Veninder for Vidunderlivet. På kampagnens hjemmeside vidunderlivet.dk er der fakta om HPV og livmoderhalskræft.
Fakta
- I Region Midtjylland var kun 53,5 % af årgang 1985-1992 vaccineret mod HPV ved udgangen af 2012.
- HPV-konkurrencen
- Kræftens Bekæmpelses kampagne www.vidunderlivet.dk / www.facebook.com/vidunderlivet
- Fakta om HPV - www.vidunderlivet.dk/fakta
Vaccinationstal
Vaccinations-andel i procent blandt årgang 1985-1992
Juni 2012 |
December 2012 |
|
Region Midtjylland |
16.5 |
53.5 |
Region Nordjylland |
17.0 |
59.1 |
Region Syddanmark |
17.9 |
59.5 |
Region Hovedstaden |
16.4 |
53.2 |
Region Sjælland |
19.2 |
59.2 |
Hele landet |
17.1 |
55.7 |
- Link til vaccinationstal for kommuner
Flere oplysninger
- Gry Stie, faglig koordinator, Nære Sundhedstilbud,
Region Midtjylland, Tlf. 7841 2237 - Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.
- Region Midtjyllands pressevagt svarer alle hverdage fra
kl. 8 til kl. 17 på tlf. 7841 0666