100.000 flere midtjyder i 2030
07-05-2013
Region Midtjylland er den hurtigst voksende region uden for hovedstaden, men hele regionens befolkningsvækst foregår i Østjylland og primært hos borgere over 65 år. Det fremgår af ”Fakta om Region Midtjylland”.
I dag bor der cirka 1.270.000 personer i Region Midtjylland, og det tal vil ifølge den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik være vokset til cirka 1.370.000 i 2030. Dermed vil befolkningen i Region Midtjylland vokse med 100.000 personer eller 7,6 procent, og det gør Region Midtjylland til den hurtigst voksende region uden for hovedstaden. På landsplan stiger befolkningen med 5,7 procent.
I 2030 vil borgere i alderen 65 år og derover udgør 22,5 procent af Region Midtjyllands befolkning mod 16,9 procent i dag. Alle øvrige aldersgrupper vil udgøre en faldende andel af Region Midtjyllands samlede befolkning
Se hele publikationen (pdf) om befolkningsfremskrivning.