Fremtidsfortællinger bygger bro til bedre sundhed
Bedre selvvurderet helbred og fysisk funktionsevne er de iøjnefaldende resultater af sundhedsindsatser, der tager udgangspunkt i etniske minoritetsborgeres fremtidsfortællinger.

Det viser et 3-årigt udviklingsprojekt ” Interkulturel Sundhedsfremme & Rehabilitering”, der har arbejdet med ny metode til at forbedre etniske minoritetsborgeres sundhed. Projektet er et samarbejde mellem Holstebro, Aarhus, Randers, Horsens og Herning kommuner og CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Projektets resultater og metoder formidles på en konference tirsdag den 21. maj, på Golf Hotel Viborg.
Tidlig borgerinvolvering
Projektet demonstrerer, at det gør en forskel, når man skaber forløb, hvor borgeren i højere grad er med til at prioritere og udvikle sin egen handleplan for en bedre sundhed.
- Grundidéen i projektet er at arbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers fremtidsfortælling. Han eller hun skal selv være med til at prioritere, hvor skoen trykker mest og hvor det er realistisk at skabe en forandring, fortæller projektleder Morten Deleuran Terkildsen fra CFK i Region Midtjylland, som har gennemført projektet i tæt samarbejde med særlige interkulturelle sundhedskoordinatorer i kommunerne.
Koordinatoren er krumtappen
Koordinatoren spiller en vital rolle, når fremtidsfortællingen skal omsættes til konkrete sundhedsmæssige handlinger.
- Vi arbejder med de små skridts model. For en kvinde, der drømmer om at tabe sig, så hun kan være aktiv sammen med børnene, kan sundhedsinterventionen fx være at stå af bussen et par stoppesteder, før hun plejer og gå det sidste stykke, fortæller Kirsten Bugge, interkulturel sundhedskoordinator i Randers kommune. Hun tilføjer:
- Kunsten er at møde borgeren som en ligeværdig samarbejdspartner og at hjælpe hende med at styrke sin evne til at mestre livet og tage ansvar for egen sundhed.
Kræver indsats på tværs af sektorer
Nogle borgere har også brug for hjælp til at finde vej i det danske samfund, så de kan rydde personlige udfordringer af vejen og skabe overskud til at fokusere på sundhed.
- For borgeren smelter sociale, økonomiske, arbejdsmæssige og sundhedsmæssige problemer sammen. Derfor er der et markant behov for en helhedsorienteret indsats, der går på tværs af både sundhedsvæsenet og de forskellige kommunale områder, siger Morten Deleuran Terkildsen.
- Fx resulterer de sundhedsmæssige udfordringer ofte i, at borgeren har svært ved at komme i arbejde. I flere af kommunerne har man derfor samarbejdet med arbejdsafdelingen, så man bedre kan tilbyde en tværgående indsats til deltagerne og hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet.
183 borgere har deltaget i projektet, som er finansieret af Helsefonden og Forebyggelsesfonden.
Se invitation til konference.
Læs mere om projektet på www.cfk.rm.dk
Yderligere information:
Projektleder Morten Deleuran Terkildsen, tlf. 7841 4302, mobil: 28997055, e-mail: morten.terkildsen@stab.rm.dk
Kommunernes interkulturelle sundhedskoordinatorer kan give yderligere information og kontakt til lokale deltagere.
Holstebro: Susanne Arkil Tang, tlf. 9611 4849, Susanne.tang@holstebro.dk
Randers: Kirsten Bugge, tlf: 3057 5161, kirsten.bugge@randers.dk
Aarhus: Marianne Viskum, mobil: 2459 4550, mavi@aarhus.dk
Herning: Grethe Sørensen, tlf.: 9628 4079 / 2498 6571, gopgs@herning.dk
Horsens: Karen Lind-Frandsen, tlf: 3016 7226, sskmlf@horsens.dk