Hurtigt svar ved mistanke om leddegigt
Fra mandag den 3. juni søsætter Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg et nyt tilbud til patienter, der hurtigt behøver en vurdering af, om smertefulde led i hænder eller fødder kan være leddegigt.
Indgangspartiet til Reumatologisk Ambulatorium på Regionshospitalet Silkeborg.
Mandag den 3. juni søsætter Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg et nyt tilbud til patienter, der hurtigt behøver en vurdering af, om smertefulde led i hænder eller fødder kan være leddegigt.
Hensigten er at få nedbragt ventelisterne og samtidig give hurtig og optimal behandling til de patienter, der får diagnosen leddegigt – og derved sikre, at gigtpatienterne får færrest mulige skader som følge af ubehandlet leddegigt.
- Den 1. september træder udredningsretten i kraft, og dette tilbud kan være med til at sikre, at vi får udredt og også startet behandlingen inden for de 30 dage, som er et krav i forhold til de alvorligste reumatologiske sygdomme, forklarer ledende overlæge Ulrich Fredberg fra Diagnostisk Center.
Ulrich Fredberg har sammen med bl.a. specialeansvarlig overlæge Tove Lorenzen, der er ansvarlig for projektet, udtænkt og organiseret det nye tiltag, som foreløbig omfatter de praktiserende læger i Silkeborg Kommune. Tilbuddet er det første af sin slags i landet, og idéen er udsprunget af et forsøg lavet af professor Kim Hørslev-Petersen på Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten.
Specialeansvarlig overlæge Tove Lorenzen i færd med at ultralydsskanne et håndled.
Undersøgelse og svar på samme dag
To dage om ugen kan patienter efter aftale med egen læge bestille tid online til både røntgen og samtidig vurdering hos en reumatolog inkl. ultralydsskanning. En røntgenlæge sikrer en hurtig beskrivelse af røntgenbilledet, så reumatologen har svaret, når patienten senere samme dag kommer til en kort (maks. 10 minutter) undersøgelse inkl. ultralydsskanning. Herefter kan patienten få et samlet svar på spørgsmålet: Kan dette være leddegigt?
Næste dag har den praktiserende læge også svaret "ja eller nej". Hvis ja, henviser Reumatologisk Ambulatorium på RH Silkeborg til egen Tidlig Artritklinik for regelret udredning og opstart af behandling. Hvis nej, afsluttes patienten til eventuel opfølgning hos egen læge.
- Denne tankegang med online booking og hurtig afklaring og svar til patient og praksis kalder vi ”Open Access”. Vi vil forsøge at give en hurtigere og bedre service til de praktiserende læger, og samtidig skal vi organisere arbejdet på hospitalet, så vi bruger færrest mulige ressourcer og dermed kan se flere nye patienter, siger Ulrich Fredberg.
Leddegigt- tilbuddet skal undersøges videnskabeligt
Som andre forløb inden for andre specialer i Diagnostisk Center er dette ”Open Access” inden for leddegigt også i kategorien ”SammeDagsUdredning” (SDU). Lignende SDU-tiltag ses inden for bl.a. kardiologi (etableret i 2007 som det første sted i landet), og i Klinik for Mave- og Infektionssygdomme.
Til det nye SDU for mulige gigtpatienter er der planlagt forskningsprojekter, der skal kortlægge værdien af den hurtige vurdering af evt. leddegigt ift. en mulig udbredelse af denne type accelereret forløb.
Projekterne omfatter følgende:

- Hvor mange leddegigtpatienter der diagnosticeres, og hvordan patienter og involverede behandlere vurderer Open Access-tilbuddet.
- Værdien af radiologisk undersøgelse samme dag. Når der er gennemført 100 undersøgelser i dette accelererede tilbud foretages en opgørelse ift. om radiologi er nødvendigt evt. blot af en hånd, og om ultralydsbeskrivelsen er mere diagnostisk end røntgenbeskrivelsen.
- Opfølgning på de patienter, der får ”nej-svaret” til leddegigt mhp. at se, om de efter to år udvikler leddegigt alligevel.