Socialchef i Region Midtjylland, Charlotte Josefsen, har søgt nye udfordringer.


Socialchef i Region Midtjylland, Charlotte Josefsen, har søgt nye udfordringer.

 

Charlotte Josefsen 

Den 1. august forlader socialchef Charlotte Josefsen Region Midtjyllands Psykiatri og Socialledelse, for i stedet at blive administrerende direktør for psykiatrisygehuset i Region Syddanmark.

- Vi tager afsked med en leder, der på samme tid har formået at gennemføre store besparelser og holde fokus på fagligheden i de tilbud, Region Midtjylland stiller til rådighed for kommunerne. Det er flot arbejde, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S) om Charlotte Josefsens virke.

Socialchef Charlotte Josefsens opgaver har i høj grad handlet om at justere og omstille det specialiserede sociale område, så det hele tiden har matchet kommunernes skiftende krav.

- Her er det vigtigt ikke bare at kunne handle, men også lytte. Charlotte Josefsen kan begge dele, siger Bent Hansen.

Charlotte Josefsen var ansat hos Aarhus Amt og revisionsfirmaet KPMG inden hun i 2008 blev socialchef i Region Midtjylland.

Billeder 

Flere oplysninger