Blodtryksmanchet kan redde liv
En simpel blodtryksmanchet kan redde liv og reducere følgesygdomme hos patienter, der har fået en akut blodprop i hjertet, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
En simpel blodtryksmanchet kan redde liv og reducere følgesygdomme hos patienter, der har fået en akut blodprop i hjertet, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
En blodtryksmanchet – akkurat som den, din læge måler blodtryk med – kan bruges til at behandle patienter med en akut blodprop i hjertet. Hvordan? Jo, hvis hjertepatienterne allerede i ambulancen på vej til hospitalet får spændt en blodtryksmanchet på overarmen og den bliver pustet op til et hårdt tryk, så klarer patienterne sig bedre.
Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som i dag offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.
Kroppens forsvarssystem aktiveres
Behandlingen hedder konditionering og har været afprøvet på Aarhus Universitetshospital siden 2007. Den går i al sin enkelhed ud på, at ambulanceredderen spænder en blodtryksmanchet om patientens overarm og pumper den op til et tryk på 200 mmHg, så blodforsyningen til armen stopper. Det står på i fem minutter og bliver gentaget fire gange med fem minutters mellemrum.
- Når blodforsyningen til armen stopper, opstår der iltmangel i armen. Og det ser ud til at aktivere kroppens indbyggede forsvarssystem, så der strømmer et beskyttende stof ud i blodbanen, når manchetten løsnes, fortæller Hans Erik Bøtker, der er professor på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Følgesygdomme halveres
Hans Erik Bøtker og hans forskningsgruppe har tidligere vist, at konditionering i forhold til standardbehandling kan redde helt op til 50 procent af hjertevævet efter en blodprop.
Deres nyeste forskning viser nu, at langtidseffekterne af konditionering også er bemærkelsesværdige. Forskerne har fulgt 251 patienter i fire år efter, at de fik en blodprop i hjertet. Halvdelen af patienterne fik perkonditionering, den anden halvdel fik standardbehandling.
- Vi kunne se, at overlevelsen blandt hjertepatienterne blev forbedret. Og forekomsten af følgesygdomme som ny blodprop i hjertet, hjertesvigt og blodprop i hjernen blev reduceret med 47 procent, siger læge og Ph.D.-studerende Astrid Drivsholm Sloth, som har lavet undersøgelsen.
Fundene skal nu bekræftes i en større europæisk undersøgelse, før perkonditionering kan anvendes som standardbehandling.
- Vi tror på, at konditionering i fremtiden kan bruges til at forbedre behandlingen af patienter med akut blodprop i hjertet.
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Eur Heart J 2013 on-line 12. September 2013
Yderligere information
En simpel blodtryksmanchet kan redde liv og reducere følgesygdomme hos patienter, der har fået en akut blodprop i hjertet, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
En blodtryksmanchet – akkurat som den, din læge måler blodtryk med – kan bruges til at behandle patienter med en akut blodprop i hjertet. Hvordan? Jo, hvis hjertepatienterne allerede i ambulancen på vej til hospitalet får spændt en blodtryksmanchet på overarmen og den bliver pustet op til et hårdt tryk, så klarer patienterne sig bedre.
Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som i dag offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.
Kroppens forsvarssystem aktiveres
Behandlingen hedder konditionering og har været afprøvet på Aarhus Universitetshospital siden 2007. Den går i al sin enkelhed ud på, at ambulanceredderen spænder en blodtryksmanchet om patientens overarm og pumper den op til et tryk på 200 mmHg, så blodforsyningen til armen stopper. Det står på i fem minutter og bliver gentaget fire gange med fem minutters mellemrum.
- Når blodforsyningen til armen stopper, opstår der iltmangel i armen. Og det ser ud til at aktivere kroppens indbyggede forsvarssystem, så der strømmer et beskyttende stof ud i blodbanen, når manchetten løsnes, fortæller Hans Erik Bøtker, der er professor på Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Følgesygdomme halveres
Hans Erik Bøtker og hans forskningsgruppe har tidligere vist, at konditionering i forhold til standardbehandling kan redde helt op til 50 procent af hjertevævet efter en blodprop.
Deres nyeste forskning viser nu, at langtidseffekterne af konditionering også er bemærkelsesværdige. Forskerne har fulgt 251 patienter i fire år efter, at de fik en blodprop i hjertet. Halvdelen af patienterne fik perkonditionering, den anden halvdel fik standardbehandling.
- Vi kunne se, at overlevelsen blandt hjertepatienterne blev forbedret. Og forekomsten af følgesygdomme som ny blodprop i hjertet, hjertesvigt og blodprop i hjernen blev reduceret med 47 procent, siger læge og Ph.D.-studerende Astrid Drivsholm Sloth, som har lavet undersøgelsen.
Fundene skal nu bekræftes i en større europæisk undersøgelse, før perkonditionering kan anvendes som standardbehandling.
- Vi tror på, at konditionering i fremtiden kan bruges til at forbedre behandlingen af patienter med akut blodprop i hjertet.
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Eur Heart J 2013 on-line 12. September 2013
Yderligere information
- Professor, overlæge, dr. med., Ph.D. Hans Erik Bøtker, Hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7845 2026 / 4029 3389 / heb@dadlnet.dk