Fredag den 20. september 2013 afholdes synlighedsdag omkring seksuelle overgreb i Aarhus.
Fredag den 20. september 2013 afholdes synlighedsdag omkring seksuelle overgreb i Aarhus.
Synlighedsdagen afholdes for at synliggøre og aftabuisere seksuelle overgreb, som fortsat er et meget stort problem i Danmark. Emnet er derfor mere aktuelt end nogensinde.
Politisk ses ligeledes et stigende fokus på seksuelle overgreb, hvilket bl.a. udmønter sig i åbningen af nye børnehuse samt åbningen af 3 nye danske centre med gratis psykologbehandling til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb.
Temaet for arrangementet omkring seksuelle overgreb er ”Skam og skyld”. Emnet vil bl.a. blive belyst ud fra 2 personlige beretninger fra personer, som selv har været udsat for overgreb. I deres oplæg vil de bl.a. fortælle om, hvordan det er at leve med skammen og skylden efter seksuelle overgreb. Derudover vil to professionelle belyse emnet i et eksistentielt og teoretisk perspektiv.
Tid og sted
Aarhus Sygehus: DNC-Auditoriet (Palle Juul Jensen), Bygning 10, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Kl. 10.00 - 15.00. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Konferencier er Lone Gerup Adamsen, psykolog og leder af det nyetablerede CSM Midt Nord.
Synlighedsdagen arrangeres af:
Pårørendeforeningen for seksuelt krænkede
KRIS
Joan-Søstrene
Kvisten
Center for Seksuelt Misbrugte Midt Nord
Christine Centeret
Center for Voldtægtsofre