30-09-2013
I forbindelse med programmet Nye grønne forretningsmodeller inviterer regionerne, Erhvervsstyrelsen og rådgivningsfirmaet Deloitte til konference i Aarhus 8. oktober.
På konferencen får interesserede virksomheder råd om, hvordan de kan få op til 1,25 mio. kroner i tilskud til at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Derudover kan de møde repræsentanter for to virksomheder, der allerede har fået støtte til at indarbejde en ny grøn forretningsmodel. Det er Meldgaard Silikat A/S, der genbruger sand til vandskæring, samt Bila A/S, der udlejer robotter og afregner efter produktion.
Programmet består af to faser:
I fase 1 kan virksomheden få støtte til at udvikle en overordnet forretningsplan,
der beskriver ide og fremtidige pengestrømme samt en gennemregnet business
case for den grønne forretningsmodel.
I fase 2 kan virksomheden få støtte til at afprøve forretningsmodellen på markedet
og implementere den.
Ansøgningsfristen til programmets fase 1 er 29. oktober kl. 12.00
Konferencen i Aarhus foregår 8. oktober 9:30 – 14:00 og i København dagen efter.
Se programmet
Læs mere om Nye grønne forretningsmodeller
Yderligere oplysninger:
Jesper Birkhøj Jensen, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 7841 1302 / 2137 5544
jesper.jensen@ru.rm.dk