Pacemaker-kvaliteten i top på Regionshospitalet Viborg
Hjertemedicinsk Afdeling i Viborg har den laveste komplikationsrate blandt alle landets hjerteafdelinger.

- Der er ingen grund til bekymring for kvaliteten af pacemaker-operationer på Regionshospitalet Viborg.
Tal fra Dansk Pacemakerregister (DPR) og læge, ph.d. Rikke Kirkfeldts afhandling viser, at vi blandt alle landets hjerteafdelinger har den laveste komplikationsrate målt på alle komplikationer. Og målt på alvorlige komplikationer har vi landets næstlaveste komplikationsrate.
Udtalelsen kommer fra specialeansvarlig overlæge Per Dahl Christensen, Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Han reagerer på en artikel i Politiken, som konkluderer, at "mindre sygehuse oplever flest hjertekomplikationer". Regionshospitalet Viborg er nævnt som et af de mindre hospitaler med under 750 hjerteoperationer pr. år.
Omtalen er problematisk, for selvom Politiken ikke dokumenterer dårlig kvalitet i Viborg, så fremstår budskabet indirekte. Og skaber unødvendig bekymring blandt de patienter, som står foran en pacemaker-operation på Regionshospitalet Viborg.
Uheldig sammenblanding
Blandt de operationer, Politiken nævner, indopererer Hjertemedicinsk Afdeling i Viborg alene de "almindelige" pacemakere. Politiken sammenblander på uheldig vis pacemaker- og PCI-operationer (ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer).
Per Dahl Christensen oplyser, at afdelingen i Viborg indopererer omkring 200 pacemakere om året. Operationerne fordeles mellem tre specialister, som alle overholder Sundhedsstyrelsens krav om antal operationer pr. år.
- Vi opfylder Sundhedsstyrelsens specialeplan til punkt og prikke. Og vi har en samarbejdsaftale med Hjertecentret på Aarhus Universitetshospital, som bl.a. sikrer, at specialisterne i Viborg altid er fagligt opdateret, understreger Per Dahl Christensen.
Hjertemedicinsk Afdeling i Viborg modtager patienter til pacemaker-operation fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner.
Flere informationer:

- Specialeansvarlig overlæge Per Dahl Christensen, Hjertemedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, mobil 2040 5256.
- Lægefaglig direktør Christian Møller-Nielsen, Hospitalsenhed Midt, mobil 2098 5601.
- Find Regionshospitalet Viborgs hjemmeside på www.midt.rm.dk