- Og krav til tidsplan, økonomi og kvalitet bliver fulgt til punkt og prikke.
I oktober var det byggefelt N1, der kunne fejre rejsegilde. Onsdag kom turen så til byggefelt S1
Den mest tekniktunge bygning i hele DNU-komplekset fik onsdag en krans på toppen. Det tre etager høje byggeri S1 i det sydlige byggespor skal rumme Klinisk Biokemisk Afdeling, Patologisk Afdeling og fælles prøvetagningslaboratorier for en række afdelinger, som i dag ligger spredt på tre matrikler.
Dermed er bygningen i sig selv et godt eksempel på en af de væsentligste bestræbelser med Det Nye Universitetshospital i Aarhus; nemlig bestræbelsen på at skabe udvikling på tværs af faggrænser.
- Det er simpelthen imponerende!
Og netop de faglige målsætninger og bagvedliggende politiske visioner fik da også et par ord med på vejen, da regionsrådsformand Bent Hansen (S) holdt tale. Men dét, der fyldte mest var ordene til de knap 130 deltagende håndværkere og entreprenører, som har rejst bygningen:
- ”Når jeg kommer her på byggepladsen, fornemmer jeg en vis stolthed. Det kan jeg godt forstå. I holder tidsplanen nøjagtigt som aftalt. Og økonomi såvel som kvalitet er også præcis som aftalt. Det er simpelthen imponerende!”, sagde Bent Hansen.
Inden de første afdelinger kan flytte ind i begyndelsen af 2015, skal byggeriet færdiggøres indvendigt. Byggefelt S1 rummer godt 13.250 kvadratmeter nybyggeri fordelt på tre etager.