04-11-2013
Så er de knaldgule stemmesedler til regionsvalget gået i trykken.
Er stregerne sat, som de skal? Er der plads til at krydse af forkerte steder? Hvis alt er, som det skal være, sætter kontorchef Marianne Bengtson (i midten) sin underskrift på den godkendte stemmeseddel. Marianne er på billedet flankeret af Bente Jakobsen og Kasper Kolind fra Koncern Kommunikation, Grafisk Service.
Mens de fleste af regionens indbyggere måske først så småt er ved at indstilles kompasset efter overbevisning og stemmeboks, så er Region Midtjylland langt fremme med den praktiske planlægning.
Blandt de mest håndgribelige opgaver er trykningen af op mod en million stemmesedler til regionsvalget den 19. november.
Har du et gæt på, hvor længe det tager et moderne trykkeri at fremstille en million stememsedler?