For tarmkræftpatienter med flere andre sygdomme er etårsoverlevelsen 46 procent. For dem uden andre sygdomme er den 80 procent. Også tallene for andre store kræftsygdomme viser, at kræftpatienter, der samtidig lider af andre sygdomme, har markant dårligere chance for at overleve deres kræftsygdom. Det viser nye tal fra Region Midtjylland.

Der er mange af dem, og der kommer stadig flere; kræftpatienter som ikke bare må kæmpe mod kræft, men også lider af andre sygdomme. Komorbiditet er et stort og stigende problem, ikke mindst fordi vi bliver ældre, og med alderen stiger risikoen for at få kræft såvel som andre sygdomme.

Hvor meget sygdomme som diabetes, KOL, gigt, depression og hjertekarsygdom betyder for kræftoverlevelsen afhænger af kræftformen, men billedet er det samme. Andre sygdomme trækker stærkt ned på både etårs og femårs overlevelsen. For eksempelvis brystkræft er femårsoverlevelsen for patienter uden andre sygdomme 83 procent. For patienter med en eller to andre kroniske sygdomme er overlevelsen 64 procent, mens den er 50 procent for dem med tre eller flere sygdomme. Det viser nye tal fra Region Midtjylland, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Epidemiology, der i denne måned har et særnummer om kræft og komorbiditet baseret på forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Dårligere overlevelse forventeligt – men ikke så dårlig

Ifølge Henrik Toft Sørensen, professor i klinisk epidemiologi ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, er det forventeligt, at overlevelsen er dårligere, hvis man har et dårligere helbred. Men det er problematisk, at der ikke er sket et tilsvarende løft i overlevelsen hos denne gruppe af kræftpatienter.

- Vores undersøgelser viser, at andre sygdomme har en meget stor betydning for overlevelsen, og vi kan se, at de her patienter ikke har oplevet den samme fremgang i overlevelsen, som andre kræftpatienter har oplevet de seneste 15 år, siger Henrik Toft Sørensen, der har skrevet lederen i tidsskriftet.

Problemet har tidligere været overset, men opmærksomheden er blevet større, siden der første gang kom konkrete tal på problemet for ti år siden.

- Det har jo været sådan, at kræftlæger beskæftiger sig med kræft, gigtlæger med gigt og så videre. Men der er kommet en stigende opmærksomhed på, hvad det har af betydning, at patienterne har andre sygdomme, siger han.

Mange patienter har andre sygdomme

Det skønnes, at omkring 40 procent af alle danske kræftpatienter har en eller flere andre sygdomme, som de har været indlagt med. 30 procent har en eller to andre sygdomme, mens 10 procent har tre eller flere sygdomme. Det fremgår af en litteraturgennemgang af alle de studier om komorbiditet og bryst-, lunge og tyktarmskræft, der er lavet i Danmark og udlandet de seneste 10 år. Undersøgelsen er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og er som de nye tal netop offentliggjort i tidsskriftet Clinical Epidemiology.

At så mange også har andre sygdomme skyldes ikke alene alder, men også usund livsstil. Ifølge Henrik Toft Sørensen skal en del af forklaringen på den dårlige overlevelse også findes her. Rygning, alkohol og overvægt giver simpelthen dårligere overlevelse. Dernæst betyder behandlingen noget. Blandt andet fordi patienter med andre sygdomme har en stærkt forøget risiko for komplikationer, men også fordi der er risiko for, at patienterne får enten for meget eller og for lidt behandling.

Mangler viden om den rette behandling

Om det er kræften, patienterne dør af, er uklart, forklarer ph.d. Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der står bag litteraturgennemgangen.

- Det er ikke entydigt, hvad patienterne dør af – om det er kræften eller andre sygdomme. Men vi kan se, at det hverken skyldes, at de har en mere aggressiv kræft, at sygdommen er mere fremskreden, når den opdages, eller at patienterne er ældre, siger hun.

Det man kan se er dog, at kræftpatienter med andre sygdomme ikke får samme behandling som andre kræftpatienter. Det skyldes formentlig, at de ikke tåler behandlingen lige så godt og oftere oplever komplikationer end andre kræftpatienter. Alligevel kunne det ifølge Mette Søgaard være interessant at undersøge, hvorvidt man rammer den rette behandling.
- Der findes stadigvæk en masse ubesvarede spørgsmål – ikke mindst om nogen af de her patienter bliver underbehandlet, siger hun.

Frede Olesen, formand i Kræftens Bekæmpelse, deler den vurdering:
- Det er oplagt, at behandlingen ofte må tilpasses individuelt, når der er flere samtidige sygdomme. Men grundlæggende er de dårlige resultater utilfredsstillende, og vi må sætte fokus på forskning om årsager til de manglende fremskridt. Vi må omhyggeligt undersøge, om selve kvaliteten af den samtidige behandling af flere sygdomme er god nok, siger Frede Olesen. 

Fakta om kræft og komorbiditet

1- og 5-års overlevelse for Region Midtjylland i perioden 2009-2011

Tarmkræft

• Etårsoverlevelse uden andre sygdomme: 80 %
• Etårsoverlevelse med 1-2 andre sygdomme: 69 %
• Etårsoverlevelse med 3 eller flere andre sygdomme: 46 %

• Femårsoverlevelse uden andre sygdomme: 53 %
• Femårsoverlevelse med 1-2 andre sygdomme: 41 %
• Femårsoverlevelse med 3 eller flere andre sygdomme: 19 %

Brystkræft

• Etårsoverlevelse uden andre sygdomme: 97 %
• Etårsoverlevelse med 1-2 andre sygdomme: 92 %
• Etårsoverlevelse med 3 eller flere andre sygdomme: 74 %

• Femårsoverlevelse uden andre sygdomme: 83 %
• Femårsoverlevelse med 1-2 andre sygdomme: 64 %
• Femårsoverlevelse med 3 eller flere andre sygdomme: 50 %

Lungekræft

• Etårsoverlevelse uden andre sygdomme: 41 %
• Etårsoverlevelse med 1-2 andre sygdomme: 37 %
• Etårsoverlevelse med 3 eller flere andre sygdomme: 28 %

• Femårsoverlevelse uden andre sygdomme: 15 %
• Femårsoverlevelse med 1-2 andre sygdomme: 13 %
• Femårsoverlevelse med 3 eller flere andre sygdomme: 19 %

Download
Læs de videnskabelige artiklerne her: http://www.dovepress.com/clinical-epidemiology-i833-j43

Yderligere oplysninger
Henrik Toft Sørensen, professor, overlæge, dr.med., ph.d.
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, hts@dce.au.dk, 8716 8215 / 5168 0555

Mette Søgaard, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg, mette.soegaard@ki.au.dk

Frede Olesen, formand, Kræftens Bekæmpelse, 4017 9815