04-12-2013


Det regionale trafikselskab Midttrafik vil nu høre borgernes, kundernes og medarbejdernes mening om den kollektive trafik i Aarhus. Det sker to år efter en større omlægning af busnettet i 2011.

Det er to år siden, at Midttrafik gennemførte en gennemgribende omlægning af busnettet i Aarhus. Der er nu opnået så stabile erfaringer med driften, at der ønskes en evaluering af det kollektive trafiktilbud.
www.midttrafik.dk kan alle interesserede deltage i en spørgeskemaundersøgelse fra uge 50 til uge 4.
Du kan finde spørgeskemaet her

Samlet evaluering
Ud over spørgeskemaundersøgelsen skal et analysebureau gennem telefoninterviews og en webundersøgelse med et panel af tilfældigt udvalgte borgere undersøge, om borgerne og kunderne er tilfredse med busnettet i Aarhus.
Der vil også blive indsamlet personlige erfaringer og kundeoplevelser fra bl.a. buschauffører og Midttrafiks kundeservice. Tilfredshedsundersøgelserne vil indgå i en samlet evaluering.

A-busser og flexture
I 2010 blev Kollektiv Trafikplan Aarhus vedtaget i byrådet i Aarhus Kommune og Regionsrådet. Planen indebar en effektivisering af bustrafikken og en prioritering af et bedre tilbud til de store rejsestrømme.
Det betød blandt andet hyppige og direkte A-busser på indfaldsvejene og ringvejene samt større sammenhæng mellem flere af regionalruterne, herunder rute 100 (Hornslet – Aarhus – Odder) og rute 200 (Skanderborg – Hørning – Aarhus - Hinnerup) der kører på tværs af Aarhus C.
Samtidig introducerede man et nyt tilbud om flextur til kommunens landområder.


Yderligere oplysninger:

Peter Hermansen, udviklingskonsulent
Regional Udvikling
Region Midtjylland
Telefon: 7841

Henning Nielsen
Trafik & Rådgivning, Midttrafik
Telefon: 8740 8268
hni@midttrafik.dk