Som rådets ældste ringede Ove Nørholm (K) med klokken, da det nyvalgte regionsråd mødtes fredag 13. december for at beslutte, hvem der skal have hvilket ansvar de næste fire år.
Som rådets ældste ringede Ove Nørholm (K) med klokken, da det nyvalgte regionsråd mødtes fredag 13. december for at beslutte, hvem der skal have hvilket ansvar de næste fire år.
- Er regionen ny eller gammel, spurgte Ove Nørholm i sin indledning.
Og svarede selv:
- Den er i hvert fald over børnesygdommene og i god gænge.
I salen sad 18 nyvalgte og 23 genvalgte politikere.
Overraskende var det ikke, at Bent Hansen (S) bliver regionsrådsformand, eller at Bente Nielsen (SF) og Anne V. Kristensen (V) hhv. 1. og 2. næstformand. Det er en del af den aftale, der blev indgået på valgnatten i november.
Men på mødet blev der sat navne på pladserne i en række udvalg, bestyrelser og fora - for eksempel på de 13 medlemmer af Forretningsudvalget og de tre medlemmer af Vækstforum.