For et år siden så det skidt ud, men nu overholder hospitalerne i Region Midtjylland igen tidsfristerne for behandling af lungekræft. - Og det skal de blive ved med, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
Se større udgave af figuren her
For et år siden så det skidt ud, men nu overholder hospitalerne i Region Midtjylland igen tidsfristerne for behandling af lungekræft. - Og det skal de blive ved med, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).
Da det i marts 2013 viste sig, at udredningen af patienter med lungekræft tog for lang tid, krævede regionsrådet omgående forbedringer. Siden marts har rådet måned for måned fulgt med i om tidsfristerne overholdes og – et år efter – er målet nået og kræftformen får den opmærksomhed, som er sundhedsfagligt set nødvendig.
Tid er afgørende
- Lungekræft er en af den slags kræftsygdomme, hvor en hurtig indsats kan være afgørende, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S). Han er derfor tilfreds med, at mindst ni ud af 10 lungekræft-patienter nu bliver behandlet inden der er gået 45 dage.
For nogle hospitaler, heriblandt Aarhus Universitetshospital, var det sidste år umuligt at overholde tidsfristerne, fordi antallet af patenter langt oversteg hospitalets kapacitet.
Regionsrådet krævede handling
For patienterne betød det, at kun tre ud af fire kom i behandling indenfor de maksimale 45 dage og det fik regionsrådet til at kræve omgående handling. Rådet bevilgede 5,2 mio. kr. til Universitetshospitalet, som øgede kapaciteten, så det blev muligt at gennemføre alle de nødvendige undersøgelser indenfor tidsrammen.
Alle regionens hospitaler har i perioden gjort en aktiv indsats for at få strømlinet patientforløbene.
I dag kommer 90 % altså i behandling indenfor maksimalt 45 dage.
- De sidste 10 procent, er i den ene eller anden form syge, så de ikke er klar til behandling, indenfor tidsfristen, forklarer Bent Hansen.
Fakta
De fastsatte tidsfrister fra henvisning (med mistanke om lungekræft) til start på behandling for lungekræft er hhv.:
- Kemoterapi - 41 kalenderdage
- Operation - 44 kalenderdage
- Stråleterapi - 45 kalenderdage
Sagsfremstilling
- Se punktet på regionsrådets dagsorden 29. januar 2014
Flere oplysninger
- Formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S), tlf. 7841 0010 / 4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk
- Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.
- Region Midtjyllands pressevagt svarer alle hverdage fra
kl. 9 til kl. 17 på tlf. 7841 0666