Nye netværksfamilier hjælper svært psykisk syge
Forskning har vist at en snak over middagsbordet eller en tur i biografen med en ganske almindelig familie kan hjælpe svært psykisk syge til et liv med færre indlæggelser og bedre livskvalitet.
Forskning har vist at en snak over middagsbordet eller en tur i biografen med en ganske almindelig familie kan hjælpe svært psykisk syge til et liv med færre indlæggelser og bedre livskvalitet.
I fire midtjyske kommuner skal der nu bygges videre på de gode erfaringer med netværksfamilier. Den nye indsats følges af en forskergruppe.
En række kommuner på tværs af landet har allerede erfaringer med netværksfamilier, som er et tilbud til mennesker med svær psykisk sygdom, der har behov for særlig social støtte. Den foreløbige forskning har vist, at tilbuddet øger tilfredsheden for såvel psykiatribrugeren som netværksfamilien. Desuden tyder resultaterne på, at det kan føre til færre indlæggelser og et mindre forbrug af andre psykiatriske ydelser.
En vej ud af ensomheden
Derfor igangsætter CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, nu et opfølgende projekt, hvor fire midtjyske kommuner etablerer tilbud om netværksfamilier. Projektleder Lise Arnth Nielsen fortæller, at det har stor betydning for mennesker med psykiske lidelser at få nye sociale kontakter:
- Netværksfamilien er en vej ud af ensomheden. Det er et frirum fra diagnoser og en mulighed for at skabe venskabelige relationer med en almindelig familie. Formålet er at hjælpe den psykisk syge til bedre livskvalitet, men erfaringerne viser, at familierne også får stor glæde af samværet, der giver dem helt nye perspektiver på både deres eget liv og psykisk sygdom.
Forsker i forbrug af psykiatriske ydelser
Indsatsen i kommunerne følges af forskning, som foregår i et tæt samarbejde mellem CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland.
- Med de fire nye kommuner kan vi undersøge effekten på baggrund af mange flere psykiatribrugere og få mere solid viden om tilbuddet. Vi ser blandt andet på, om det styrker brugerens sociale netværk og hvordan det påvirker deres behov for psykiatriske ydelser. Og det er afgørende for at vurdere, om det er en god idé at gøre tilbuddet landsdækkende, fortæller Jørgen Aagaard, professor i psykiatri.
- Samtidig undersøger vi de organisatoriske udfordringer. Én af de kendte udfordringer er at finde netværksfamilierne og sikre det bedst mulige match med den enkelte psykiatribruger. Her har det fx vist sig at fælles interesser er vigtigere, end hvor alvorlig sindslidelsen er, supplerer Ulla Væggemose, seniorforsker i CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Kræver fagligt sikkerhedsnet
Desuden er det helt centralt, at den kommunale socialpsykiatri er koblet på som sikkerhedsnet og støtte til både netværksfamilier og den psykisk syge.
- Familien kan fx opleve, at deres grænser bliver udfordret af en psykiatribruger, der er meget opsøgende. De kan også blive usikre på, hvordan de skal håndtere det, hvis deres psykiatribruger får en krise. Her er det vigtigt, at der er let adgang til psykiatrifaglig opbakning og hjælp til at fastlægge rammerne om samværet, fortæller Ulla Væggemose.
- Vores resultater viser dog, at de fleste netværksfamilier og psykiatribrugere, trods forskellige udfordringer, sætter endog meget stor pris på relationen.
Sundhedsøkonomisk gevinst
Hun ser gode perspektiver i tilbuddet og glæder sig over, at Social-, Børne- og Integrationsministeriet har valgt at støtte projektet med 4,8 mio. kroner over de næste tre år.
- Tilbuddet om netværksfamilier øger ikke alene den psykisk syges livskvalitet og integration i samfundet. Der er samtidig mulighed for en sundhedsøkonomisk gevinst, fordi det kan være med til at reducere presset på sengepladser i psykiatrien.
Fakta: Om netværksfamilietilbuddet og følgeforskningen
- Tilbuddet er rettet mod mennesker med svær og langvarig psykisk sygdom, som fx skizofreni, hvor der har været stort forbrug af det psykiatriske hospitalsvæsen.
- Fire midtjyske kommuner deltager i projektet: Randers, Skanderborg, Horsens og Ikast-Brande
- Omkring 150 psykiatribrugere og netværksfamilier skønnes at deltage.
- Formålet med forskningsdelen er at undersøge psykiatribrugernes tilfredshed, sociale funktion og forbrug af psykiatriydelser.
- Brugeren og netværksfamilien mødes typisk 2-3 gange om måneden. Kontakten holdes endvidere via fx telefon og sms.
Yderligere oplysninger
Ulla Væggemose, seniorforsker, ph.d., CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, e-mail: Ulla.Vaeggemose@stab.rm.dk, mobil: 6083 8630
Jørgen Aagaard, professor ved Aalborg Universitet og overlæge, dr.med., Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, mail: joeraaga@rm.dk, mobil: 2045 7662
Lise Arnth Nielsen, projektkoordinator, CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, e-mail: lise.arnth@stab.rm.dk, mobil: 2172 1201.
Forskning har vist at en snak over middagsbordet eller en tur i biografen med en ganske almindelig familie kan hjælpe svært psykisk syge til et liv med færre indlæggelser og bedre livskvalitet.
I fire midtjyske kommuner skal der nu bygges videre på de gode erfaringer med netværksfamilier. Den nye indsats følges af en forskergruppe.
En række kommuner på tværs af landet har allerede erfaringer med netværksfamilier, som er et tilbud til mennesker med svær psykisk sygdom, der har behov for særlig social støtte. Den foreløbige forskning har vist, at tilbuddet øger tilfredsheden for såvel psykiatribrugeren som netværksfamilien. Desuden tyder resultaterne på, at det kan føre til færre indlæggelser og et mindre forbrug af andre psykiatriske ydelser.
En vej ud af ensomheden
Derfor igangsætter CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, nu et opfølgende projekt, hvor fire midtjyske kommuner etablerer tilbud om netværksfamilier. Projektleder Lise Arnth Nielsen fortæller, at det har stor betydning for mennesker med psykiske lidelser at få nye sociale kontakter:
- Netværksfamilien er en vej ud af ensomheden. Det er et frirum fra diagnoser og en mulighed for at skabe venskabelige relationer med en almindelig familie. Formålet er at hjælpe den psykisk syge til bedre livskvalitet, men erfaringerne viser, at familierne også får stor glæde af samværet, der giver dem helt nye perspektiver på både deres eget liv og psykisk sygdom.
Forsker i forbrug af psykiatriske ydelser
Indsatsen i kommunerne følges af forskning, som foregår i et tæt samarbejde mellem CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland.
- Med de fire nye kommuner kan vi undersøge effekten på baggrund af mange flere psykiatribrugere og få mere solid viden om tilbuddet. Vi ser blandt andet på, om det styrker brugerens sociale netværk og hvordan det påvirker deres behov for psykiatriske ydelser. Og det er afgørende for at vurdere, om det er en god idé at gøre tilbuddet landsdækkende, fortæller Jørgen Aagaard, professor i psykiatri.
- Samtidig undersøger vi de organisatoriske udfordringer. Én af de kendte udfordringer er at finde netværksfamilierne og sikre det bedst mulige match med den enkelte psykiatribruger. Her har det fx vist sig at fælles interesser er vigtigere, end hvor alvorlig sindslidelsen er, supplerer Ulla Væggemose, seniorforsker i CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Kræver fagligt sikkerhedsnet
Desuden er det helt centralt, at den kommunale socialpsykiatri er koblet på som sikkerhedsnet og støtte til både netværksfamilier og den psykisk syge.
- Familien kan fx opleve, at deres grænser bliver udfordret af en psykiatribruger, der er meget opsøgende. De kan også blive usikre på, hvordan de skal håndtere det, hvis deres psykiatribruger får en krise. Her er det vigtigt, at der er let adgang til psykiatrifaglig opbakning og hjælp til at fastlægge rammerne om samværet, fortæller Ulla Væggemose.
- Vores resultater viser dog, at de fleste netværksfamilier og psykiatribrugere, trods forskellige udfordringer, sætter endog meget stor pris på relationen.
Sundhedsøkonomisk gevinst
Hun ser gode perspektiver i tilbuddet og glæder sig over, at Social-, Børne- og Integrationsministeriet har valgt at støtte projektet med 4,8 mio. kroner over de næste tre år.
- Tilbuddet om netværksfamilier øger ikke alene den psykisk syges livskvalitet og integration i samfundet. Der er samtidig mulighed for en sundhedsøkonomisk gevinst, fordi det kan være med til at reducere presset på sengepladser i psykiatrien.
Fakta: Om netværksfamilietilbuddet og følgeforskningen
- Tilbuddet er rettet mod mennesker med svær og langvarig psykisk sygdom, som fx skizofreni, hvor der har været stort forbrug af det psykiatriske hospitalsvæsen.
- Fire midtjyske kommuner deltager i projektet: Randers, Skanderborg, Horsens og Ikast-Brande
- Omkring 150 psykiatribrugere og netværksfamilier skønnes at deltage.
- Formålet med forskningsdelen er at undersøge psykiatribrugernes tilfredshed, sociale funktion og forbrug af psykiatriydelser.
- Brugeren og netværksfamilien mødes typisk 2-3 gange om måneden. Kontakten holdes endvidere via fx telefon og sms.
Yderligere oplysninger
Ulla Væggemose, seniorforsker, ph.d., CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, e-mail: Ulla.Vaeggemose@stab.rm.dk, mobil: 6083 8630
Jørgen Aagaard, professor ved Aalborg Universitet og overlæge, dr.med., Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland, mail: joeraaga@rm.dk, mobil: 2045 7662
Lise Arnth Nielsen, projektkoordinator, CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, e-mail: lise.arnth@stab.rm.dk, mobil: 2172 1201.