Er du selv sund og rask kan du være med til at redde livet for andre. Se her, hvordan du bliver bloddonor
Er du selv sund og rask kan du være med til at redde livet for andre. Se her, hvordan du bliver bloddonor og læs med i de 10 spørgsmål og svar, som bloddonorer allerede har udvekslet på www.bloddonor.dk
- Hvor meget blod afgives ved en tapning?
Et menneske indeholder cirka 5 liter blod, og ved en tapning afleverer man knapt en halv liter.
- Hvor lang tid tager det at give blod?
Det tager højst 10 minutter, og bagefter byder blodbanken på en forfriskning, som det er vigtigt, at du tager imod. - Anvender blodbanken altid engangskanyler?
Der er ingen risiko for at blive smittet i forbindelse med blodgivning. Der bruges kun engangskanyler. - Bliver mit blod tyndere, når jeg har givet blod?
Kroppen kompenserer for "blodtabet" ved at lade væske fra kroppen trænge ud i blodbanen, så i en kort periode kan man godt sige, at det er lidt tyndere. Nogle mennesker har en større andel af røde blodlegemer i blodet, og det er nok det, nogle kalder tykt blod. - Hvorfor skal man veje mindst 50 kg for at blive bloddonor?
Blodbanken tapper altid ca. 450 ml blod, og man skal veje mindst 50 kg, for at denne blodmængde ikke overstiger de 13% af donors samlede blodvolumen, som det maksimalt er tilladt at tappe. - Får man penge for at give blod?
Nej, men man får glæden ved at hjælpe andre. - Hvor tit kan jeg give blod?
Du kan højst give blod 4 gange om året. - Kan jeg dyrke sport lige efter blodgivning?
Træning og motion er ok, men hvis du dyrker topidræt, bør du være opmærksom på, at din præstationsevne kan være nedsat i nogle dage efter blodgivningen. - Er der tappesteder over hele Danmark?
Følg linket her for at se en oversigt over tappesteder i Danmark - Jeg er ikke så god til at tale dansk - kan jeg blive donor?
Det kommer an på, hvor godt dit danske er. Man skal kunne tale, forstå og læse dansk for at give blod i Danmark. Det betyder, at du skal kunne føre en normal samtale på dansk, og du skal kunne forstå de spørgsmål du bliver stillet i blodbanken. Kan du ikke det, så kan du heller ikke være donor.
- Vil du være bloddonor? Tilmeld dig her!