Regionens hospitaler bliver i øjeblikket målt og vejet efter Den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Et hold uvildige kvalitets-eksaminatorer fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet (IKAS) snuser i øjeblikket rundt på regionens hospitaler.
Kvalitetsfolkene skal finde ud af, om hospitalerne lever op til foreskrifterne i Den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt har allerede haft besøg, og i denne uge er det Hospitalsenheden Vest, der bliver kigget efter i sømmene.
Hospitalerne får ikke karakterer efter besøgene, men akkrediteres ud fra tre forskellige former for akkrediteringsstatus, nemlig;
- Akkrediteret
- Akkrediteret med bemærkninger. Sygehuset har stadig opnået akkreditering, men har en højere grad af efterfølgende udviklingsarbejde.
- Ikke akkrediteret
Tidsplanen for akkrediteringsbesøgene på de enkelte hospitaler ser sådan her ud:
- Aarhus Universitetshospital: 24.-28. feb. – uge 9
- Hospitalsenhed Midt: 10.-14. marts – uge 11
- Hospitalsenheden Vest: 24.-28. marts – uge 13
- Psykiatrien Region Midtjylland: 7.-11. april – uge 15
- Hospitalsenheden Horsens: 28. april – 1. maj – uge 19
- Regionshospitalet Randers: 12.-15. maj – uge 20
Flere oplysninger på Region Midtjyllands pressevagt på 7841 0666.