Koloskopi-læger undervises af engelske specialister
Landet over ruster landets hospitaler sig til at modtage de borgere, som efter en prøve har konstateret blod fra deres tarm og efterfølgende skal undersøges på et hospital for mulig tyktarms- eller endetarmskræft
Landet over ruster landets hospitaler sig til at modtage de borgere, som efter en prøve har konstateret blod fra deres tarm og efterfølgende skal undersøges på et hospital for mulig tyktarms- eller endetarmskræft.
12 af Region Midtjyllands dygtigste og mest erfarne såkaldte koloskopører skal i den kommende uge på kursus ved engelske specialister for at blive end nu dygtigere til at undersøge og behandler deres patienter.
Med det landsdækkende tilbud om at screene 50-74 årige for tyktarms- eller endetarmskræft, forventer regionerne at afværge 150 årlige dødsfald. Alene i Region Midtjylland vil 94.000 borgere få tilbuddet pr. år i de første fire år. Hvis en afføringsprøve i laboratoriet viser spor på en blødning, vil borgeren blive indkaldt til en undersøgelse, hvor man med en kikkert vil sikre sig mod sygelige eller potentielt sygelige tilstande.
Polypper fjernes straks
Statistisk set vil omkring 9 pct. af de, som indkaldes til en nærmere undersøgelse have kræft. 66 pct. forskellige former for polypper og 25 pct. være raske. Ved undersøgelsen på hospitalet vil lægerne straks kunne fjerne polypperne. De kan i værste fald være forstadier til kræft.
Ved undersøgelsen fjernes først de champignonformede polypper, dernæst brændes stedet i tarmen. Efterfølgende undersøges vævet for at bestemme polyppens farlighed.
Undersøgte 13.000 patienter sidste år
– Det er et indgreb, som kræver stor ekspertise. Ved undersøgelsen og brændingen er det vigtigt, at få alt med uden at ødelægge tarmen, fortæller Thomas Møller Jensen, klinikchef for endoskopiafsnittet på Regionshospitalet Horsens. Afsnittet er landets største og udførte i 2013 hele 13.000 endoskopiske tarmundersøgelser.
Det var dog ikke patienter fra det nye landsdækkende screeningsprogram, men patienter henvist fra borgernes praktiserende læger og andre hospitaler. I forbindelse med den nye kampagne forventes her første år at blive undersøgt yderligere op omkring 400 patienter årligt. Et tal der forventes at stige til det dobbelte.
Forventer 5.500 til nærmere undersøgelse
– Når tarmkræftscreeningsprogrammet er fuldt rullet ud i Region Midtjylland skal der her samlet foretages fem et halvt tusinde flere koloskopier pr. år. Og det er mange ekstra hvert år. Det igangsatte undervisningsprojekt er et vigtigt initiativ for at sikre fortsat høj kvalitet på internationalt niveau af koloskopierne, siger Berit Andersen, ledende overlæge og leder af regionens Afdeling for Folkeundersøgelser på Regionshospitalet Randers.
– De engelske specialister har den bedste viden på området og har desuden meget stor erfaring i at undervise andre læger i tarmundersøgelserne og i at udbrede deres viden til deres kolleger. Det er den ”sidemands-oplæring” eller ”mesterlære”, vi skal have sat i system, forklarer Berit Andersen.
Det var Regionsrådet, der i efteråret 2013 afsatte midlerne til forløbet. Det følges til næste år op af en nyt forløb for yderligere 12 regionale læger.
Yderligere oplysninger:

- Berit Andersen, ledende overlæge, lektor, ph.d., Afdeling for Folkeundersøgelser i Region Midtjylland, Regionshospitalet Randers, tlf. 7842 0171 / www.folkeundersoegelser.rm.dk
- Thomas Møller Jensen, medicinsk klinikchef, Endoskopisk Afsnit, Medincisk Afdeling på Regionshospitalet Horsens, tlf. 7842 6664