Jordemødrene i Hospitalsenheden Vest har været værter for et sammenrend af vildtvoksende ideer. En biolog fra Givskud Zoo, en antropolog og en spiludvikler har assisteret jordemødrene med at indrette fremtidens fødestue. Ambitionen er at udvikle morgendagens fødestuer til at hjælpe fødende med at få en mere naturlig fødsel i trygge rammer på hospitalet

Workshop med vildtvoksende ideer til fremtidens fødestuer / Foto: Charlotte Nielsen, Kommunikation.

Jordemødrene i Hospitalsenheden Vest har været værter for et sammenrend af vildtvoksende ideer. En biolog fra Givskud Zoo, en antropolog og en spiludvikler har assisteret jordemødrene med at indrette fremtidens fødestue. Ambitionen er at udvikle morgendagens fødestuer til at hjælpe fødende med at få en mere naturlig fødsel i trygge rammer på hospitalet

Kliniske miljøer påvirker førstegangsfødende i sådan en grad, at næsten halvdelen ikke kan få gang i fødslen på egen hånd, og har brug for at få stimuleret veerne med kunstigt oxytocin, fortæller Ann Fogsgaard om baggrunden for innovationsprojektet ”Fødemiljøer”, som jordemødrene fra Hospitalsenheden Vest netop har søsat. Ved at skabe et mere afslappende fødemiljø håber Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling at kunne hjælpe gravide kvinder til at få veer på egen hånd.

For kunstig oxytocin er ikke uden bivirkninger. Forskningen peger på, at det kunstige hormon kan påvirke moderens evne til at knytte bånd til sit nyfødte barn umiddelbart efter fødslen, tilføjer chefjordemoder Ann Fogsgaard.

Derfor havde jordemødrene taget ja-hatten på ved den første af to workshops den 8. april 2014. Overskriften var, at ingen ideer er for vilde.

Vilde idéer krævede dog også en vild gæsteliste. Derfor blev der blandt andet inviteret en biolog fra Givskud Zoo, en designpsykolog, en antropolog og en spiludvikler.

- Som fagperson kan man nemt stirre sig blind på vores fødestuer, så hvis vi skal tænke helt ud af boksen, har vi brug for input fra en bred og spraglet flok, som kan ”forstyrre” vores tænkning, forklarer chefjordemoder Ann Fogsgaard, og uddyber:

- Vi ved for eksempel fra dyrenes verden, at de trækker sig tilbage, når de skal føde. Kan vi overføre noget af dette til mennesker, så rummets indretning også tager hensyn til behovet for privathed og uforstyrrethed? Vi ved også, at bevægelse kan hjælpe på kvindens smerter. Kan indretningen af rummet opfordre kvinden til at bevæge sig? Det er blot nogle af de områder, vi gerne vil udforske.

- Der blev derfor tænkt højt omkring, hvordan rummets indretning kan få den gravide kvinde til at slappe mere af, hvordan en visualisering af fødselsprocessen kan hjælpe på kvindens smerter, og hvordan faderen kan blive en mere aktiv deltager. Alt sammen nødvendigheder, mener kvalitets- og udviklingsjordemoder Henriette Svenstrup:

- Det er kun ca. 40 år siden, at fødslen blev noget, der skete på sygehuset. Siden da har der været meget fokus på fagligheden, men der er ikke sket så meget med de omgivelser, fødslen foregår i, fortæller kvalitets- og udviklingsjordemoder Henriette Svenstrup:

- Vi ved dog, at omgivelserne spiller en rolle for, hvor tryg og afslappet den gravide føler sig, og det har også indflydelse på fødslens forløb, og hvordan kvinden oplever smerter. Derfor vil vi nu undersøge, hvordan vi kan skabe et fødemiljø, der gavner mor og barn – både under og efter fødslen.

- Vi forsøger at anvende den nyeste viden omkring sammenhæng mellem tryghed, kroppens hormonproduktion og de fysiske omgivelser til at skabe de mest hensigtsmæssige rammer om den fintfølende proces, som en fødsel er, tilføjer chefjordemoder Ann Fogsgaard.

Da dagen var omme, var de gode idéer også strømmet til i rige mængder. Nu er det op til klinikere at vælge de bedste idéer ud, som skal viderebehandles på næste workshop i starten af juni. Her vil der blive inviteret forskellige leverandører, som kan bidrage til udviklingen af fødemiljøet samtidig med, at blandt andet hygiejnesygeplejersker og arbejdsmiljørepræsentanter kigger nærmere på, hvilke idéer der vil kunne fungere i praksis.

Til efteråret vil Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling stable en forsøgsfødestue på benene på Regionshospitalet Herning. Her vil de i samarbejde med blandt andre University College Nordjylland forske i, hvordan indretningen af fødestuen kan have indflydelse på for eksempel fødslens længde og kvindens smerter. Undersøgelsen vil løbe over et år. Resultaterne skal herefter danne grobund for, hvordan fødestuerne i DNV-Gødstrup skal formes.

Yderligere oplysninger

• Ann Fogsgaard, chefjordemoder, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, tlf. 7843 4703.
• Henriette Svenstrup, kvalitets- og udviklingsjordemoder, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, tlf. 7843 4737.

Fakta om oxytocin
I løbet af de sidste 10 år er der kommet meget stor viden om Oxytocin, som er kroppens naturlige vé-fremkaldende hormon, og som får mælken til at løbe til hos moderen.

Dyreforsøg har vist, at omgivelserne i høj grad spiller en rolle i forhold til kroppens produktion af Oxytocin. Hormonet frigives optimalt, når den fødende er tryg og slapper af, og derved stimulerer kroppens egne smertelindrende endorfiner.

Hormonet spiller desuden en væsentlig rolle i forhold til kvindens evne til at binde bånd med det nyfødte barn, fordi sanserne åbnes, og kvinden er mere modtagelige for nye indtryk.