CT-skanning af hjertet kombineret med avancerede beregninger kan give et mål for sværhedsgraden af kransåresygdom.

CT-skanning af hjertet kombineret med avancerede beregninger kan give et mål for sværhedsgraden af kransåresygdom


Hjertelæger bruger oftere og oftere CT-skanning af hjertet (hjerte-CT) i stedet for undersøgelser som arbejds-EKG og skanning med et radioaktivt sporstof (myokardieskintigrafi) for at finde årsagen til brystsmerter. Undersøgelsen er relativt sikker for patienten idet den ikke kræver, at føres instrumenter ind i kroppen. Fordelen ved hjerte-CT er, at undersøgelsen med stor nøjagtighed kan afgøre, om patienten har forkalkninger i hjertets kranspulsårer.


Imidlertid er hverken hjerte-CT eller de øvrige undersøgelsesmetoder optimale, når det drejer sig om at vurdere sværhedsgraden af kransåresygdom. Undersøgelserne fører ofte til yderligere og unødige undersøgelser (eksempelvis KAG-undersøgelse (koronararteriografi)), som både er ressourcekrævende og kan være forbundet med alvorlige komplikationer.


Hidtil har den bedste måde at vurdere sværhedsgraden af kransåresygdom været at føre et trykkateter gennem en blodåre, op til hjertet og gennem forandringerne i de mistænkte kransårer for at måle "fractional flow reserve" (FFR) på den anden side af forandringerne i hjertets kransårer. Måling af FFR kan vejlede lægerne om, hvorvidt patienterne skal behandles med ballonudvidelse eller bypass-operation. Men FFR er en ressourcekrævende og kostbar undersøgelse, som indebærer en om end sjælden risiko for alvorlige komplikationer.


En ny metode baseret på 3D information fra en almindelig hjerte-CT-skanning og komplicerede matematiske beregninger tillader nu, at FFR kan måles uden trykkateter (såkaldt FFRct). I en ny undersøgelse gennemført ved hjertecentre i Australien, Japan, Sydkorea, Tyskland, England og Skotland, ledet af hjertelæger og forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, påviste man meget stor overensstemmelse mellem FFRct og FFR hos patienter mistænkt for betydende kransåresygdom.


Specielt var FFRct meget bedre end hjerte-CT alene til at finde de patienter, som ved en FFR-undersøgelse viste sig at have behov for behandling.


Hjertelægerne bag undersøgelsen vurderer, at FFRct-metoden har stort potentiale med henblik på at undgå de relativt mange "unødige" diagnostiske undersøgelser (specielt koronarteriografi) efter undersøgelse med hjerte-CT eller andre ikke-invasive metoder.


- Metoden er et kæmpe fremskridt i udredningen af patienter mistænkt for at have kransåre sygdom, siger overlæge Bjarne Linde Nørgaard.


I en igangværende undersøgelse vurderes sikkerheden og omkostningerne ved hjerte-CT med FFRct sammenlignet med de nuværende undersøgelser, eksempelvis myokardieskintigrafi, hos patienter med uafklarede brystsmerter.


Resultaterne er offentliggjort i artiklen:
Diagnostic performance of non-invasive fractional flow reserve derived form coronary CT angiography in suspected coronary artery disease: The NXT trial. J Am Coll Cardiology 2014.



Flere oplysninger

• Overlæge Bjarne Linde Nørgaard,
  Hjertemedicinsk Afdeling B, tlf. 7845 2090