Patienter med sår behandles nu i eget hjem
Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner har indledt et nyt samarbejde med Hospitalsenheden Horsens, så patienter med sår kan blive vurderet og behandlet i deres eget hjem.

35.000-40.000 danskere får på årsbasis sår på enten fødder eller ben som følge af diabetes eller dårligt blodomløb. Sårene kan være meget behandlings- og dermed tidskrævende for både patienter, læger og sygeplejersker.
Derfor sætter Hospitalsenheden Horsens nu ind med en ny form for ’sårvurdering’ i samarbejde med Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner. Som noget nyt vurderes såret på langdistance af hospitalspersonalet, så patienten ikke længere behøver at tage til rutinekontroller på hospitalet. Derved optimeres hospitalets ressourcer tilsvarende.
- Det er typisk ældre patienter, som får sår, der kræver længere tids opfølgning. For dem gør det en stor forskel, at de ikke løbende skal ind på hospitalet men kan blive i hjemmet og få den samme type behandling, siger oversygeplejerske Birgitte Bigom fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens.
- Vi har desuden forventninger til, at patienter med sår kommer til at hele hurtigere via den nye løsning, simpelthen fordi de kommer hurtigere i behandling. Det viser erfaringerne fra andre steder.
Ekspertvurdering på langdistance
I praksis foregår vurderingen ved, at en kommunal sårsygeplejerske tager et billede med mobiltelefonen af såret og sender til hospitalet. Ud fra billeder og en beskrivelse af såret vurderer sygeplejerske eller læge fra Sårambulatoriet på Hospitalsenheden Horsens, om såret er i bedring, eller om der skal en anden type behandling til.
Ved det første sår er patienten fortsat nødt til at møde op i hospitalets ambulatorium efter henvisning fra egen læge. Men de efterfølgende vurderinger af såret vil foregå i borgerens eget hjem.
Både i kommunen og på hospitalet håndteres sårvurderingen og -behandlingen primært af specialuddannede sårsygeplejersker.
Kommunerne og Hospitalsenheden Horsens starter op med telemedicinsk sårvurdering i april 2014. Initiativet er en del af ”Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling m.v.” i den fælles offentlige digitaliserings-strategi for 2011-15.
Yderligere oplysninger

- Birgitte Bigom Nielsen, Oversygeplejerske, tlf. 21591814
- Lene Tinglef Svenstrup, Sundhedsfaglig konsulent, tlf. 4023 6828