28-07-2014



De forventninger, der møder børn lige fra børnehaveklassen, har stor betydning for deres senere appetit på en uddannelse – og for om de får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det siger forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra KORA til kvartalsmagasinet Dialog.

Denne udgave af Dialog handler om ungdomsuddannelse og om, hvordan Region Midtjylland forfølger den nationale målsætning om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60 procent en videregående uddannelse.

For uddannelse er vigtigt for de unges valgmuligheder og videre færd i livet.

”Bare et enkelt års ekstra uddannelse gør en forskel. Ja, groft sagt kan man uddanne sig til et længere liv, en større livsindkomst og et bedre helbred. Det er bare med at komme i gang”, sige regionsrådsformand Bent Hansen i forordet til bladet. 

Regionen har sat meget i gang for at øge uddannelseslysten blandt de unge:
Mentorordninger, nye og spændende uddannelsesforløb, et talentakademi, brobygning til universitetet og meget andet.
Men det er også nødvendigt at hjælpe de unge, som i dag er i beskæftigelsessystemet og behøver et uddannelsesforløb for at få adgang til arbejdsmarkedet.

To udfordringer
Derudover er der to udfordringer, nemlig at der bliver færre unge, hvilket især går ud over tilstrømningen til skolerne i yderområderne, og at arbejdsmarkedet netop i disse år efterspørger flere faglærte, end der er, men ikke helt kan opsuge de højtuddannede.

I dette nummer af Dialog møder du dem, der har taget udfordringerne op – lige fra dem, der planlægger og administrerer uddannelserne, til dem, der sidder på skolebænkene.

”Det centrale er, hvilke forventninger de unge bliver mødt med lige fra børnehaveklassen til 9. klasse og videre på ungdomsuddannelsen. Forventninger handler om anerkendelse, og en dårlig social baggrund bør ikke bremse de professionelles forventninger til den unge”, pointerer forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra KORA, det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Læs bladet som pdf
eller som bladremagasin