Ny forskning viser, at hver fjerde medicinske patient, der indlægges akut, forlader hospitalet uden at have fået stillet diagnose.
Brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, besvimelse. Hvert år indlægges ca. 265.000 danskere akut på medicinske afdelinger med symptomer på alvorlig sygdom. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, at mange – op mod hver fjerde patient – sendes hjem uden at have fået en diagnose på de voldsomme symptomer, der førte til den akutte indlæggelse.
- Der er selvfølgelig ikke brug for en diagnose, hvis undersøgelser på hospitalet afkræfter sygdom. Så nogle patienter vil altid blive udskrevet uden en specifik diagnose. Men vi er overraskede over, at det er helt op mod hver fjerde patient, der ikke får stillet en specifik diagnose, siger klinisk lektor og læge Christian Fynbo Christiansen. Han står bag undersøgelsen sammen med kolleger fra Aarhus universitet og Aarhus Universitetshospital.
Forskerne har i undersøgelsen ikke analyseret, hvorfor så mange patienter ikke får stillet en specifik diagnose i løbet af den akutte indlæggelse. Christian Fynbo Christiansen peger dog på en mulig forklaring:
- Når tallet er så højt, som det er, bør man overveje, om disse patienter blive tilstrækkeligt undersøgt under indlæggelsen. For hvis det ikke er tilfældet, kan der være risiko for både forværring og genindlæggelse.
Patienter, der ikke fik stillet en diagnose før hjemsendelse, var i gennemsnit indlagt en dag.
Første kortlægning af akutte patienter
Undersøgelsen er den første i verden der nationalt kortlægger diagnoser og kronisk sygdom for samtlige medicinske patienter indlagt akut i løbet af et år. I undersøgelsen har forskere fra Aarhus Universitet analyseret data fra 264.265 danske patienter, der blev akut indlagt på medicinske afdelinger i 2010.
Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af patienterne lider af kroniske sygdomme. I takt med at der bliver flere ældre, vil antallet af patienter med en eller flere kroniske sygdomme også stige.
Christian Fynbo Christiansen mener derfor, at undersøgelsens resultater kan udnyttes i planlægningen af fremtidens sundhedssektor:
- Med den viden, vi har nu, bør vi være ekstra omhyggelige med at indrette sundhedsvæsenet, herunder akutmodtagelserne på de kommende supersygehuse, til at håndtere et stort antal patienter, hvor der ikke kan stilles en umiddelbart diagnose. Det er selvfølgelig utroligt vigtigt både for den enkelte patient og for sundhedsvæsenet som helhed, at patienter med alvorlig og tidskritisk sygdom udredes bedst muligt ved første indlæggelse.
Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Journal of Internal Medicine.
Fakta
- 264.265 akutte medicinske patienter, der blev akut indlagt i 2010, blev identificeret gennem Landspatientregisteret.
- Gennemsnitsalderen på patienterne var 64 år.
- I elleve ud af femten patientgrupper var størstedelen af patienterne i aldersgruppen 60-79 år.
- Patienterne var i gennemsnit indlagt i to dage.
- Originalartiklen “Acute admissions to medical departments in Denmark: Diagnoses and patient characteristics”
- Christian Fynbo Christiansen, afdelingslæge, klinisk lektor, ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, cc@dce.au.dk / 8716 8218 / 2020 8398
- Henrik Toft Sørensen, professor, overlæge, dr.med., ph.d, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, hts@dce.au.dk / 8716 8215 / 5168 0555