Populær akuthjælp-app fejrer fødselsdag
Hip hurAPP! Den nationale akuthjælp-app fejrer sin første fødselsdag med de opdateringer, brugerne ønsker sig allermest. Blandt gaverne er godt nyt til blinde og svagtseende.
Hip hurAPP! Den nationale akuthjælp-app fejrer sin første fødselsdag med de opdateringer, brugerne ønsker sig allermest. Blandt gaverne er godt nyt til blinde og svagtseende.
I løbet af året har app’ens brugere foreslået en masse nye funktioner og forandringer, og otte af forslagene er med i den opdaterede app. Svagtseende og blinde kan fx i den nye version ”tale” med app’en via voice-over for iPhones eller talk-back funktion for android. Giftlinjen er også kommet med.
- Fint at kontaktoplysningerne på ”Egen læge” er kommet frem på forsiden. Det er immervæk næsten altid dem vi skal have fat i, når nogen er blevet akut syge eller er kommet alvorligt til skade, siger Bent Hansen om fødselarens ansigtsløftning.
Tal til app’en
Med akuthjælp-app'en kan borgere, der har brug for hjælp, fx finde nærmeste akutmodtagelse eller skadestue, nærmeste apotek eller nummeret på lægevagten. Brugerne er glade for app’en, som det første år er hentet ikke mindre end 233.000 gange.
- Det er smart at have det hele ved hånden. Det gælder os alle sammen - også blinde og svagtseende, som i fødselsdagsversionen får lettere ved at bruge app’en, siger regionsrådsformand i Region Midtjylland Bent Hansen (S), som selvfølgelig også har hentet akuthjælp-app’en til sin telefon.
Den landsdækkende app er et samarbejde på tværs af landets regioner og den kan hentes i både App Store og via Google Play. Søg efter "akuthjælp" – app’en er gratis!
Fakta
Det kan du med akuthjælp-app’en
- Egen læge | Indtast information om din praktiserende læge
- Skadestue, akutmodtagelse eller behandlingssted | Find adresse/åbningstider/rutevejledning og ventetider.
Bemærk: Det ikke alle regioner, der oplyser ventetider. - Lægevagt | Telefonnummer, vejledning og åbningstid
- Pårørende | Mulighed for at indtaste informationer om pårørende
- Mine data | Indtast egne helbredsoplysninger – fx blodtype og allergier
- Telefonnummer, vejledning, adresse/åbningstider og rutevejledning til: Giftlinjen, apoteker, Kiropraktorvagt, psykiatrisk skadestue, tandlægevagt og tandskadevagt.
- Der kan være regionale variationer i omfanget af informationer.
Flere oplysninger
- Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 4031 3707
- Formand Jens Andersen, Regionernes Sundheds-It, tlf. 2711 1122
- Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.