800.000 kr. til fritidstilbud for psykisk syge unge i Brabrand
Holmstrupgård har modtaget 800.000 kr. fra TrygFonden. Midlerne skal hjælpe psykisk sårbare unge til en meningsfuld fritid.

Skizofreni, angst, depression, spiseforstyrrelser – lidelserne er mange, men ens for de psykisk sårbare unge er, at det kan være stort set umuligt for dem at etablere et normalt fritidsliv og et socialt netværk, når den mentale sundhed er truet.
Nu har Holmstrupgård, som er et specialiseret tilbud inden for ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland, modtaget 800.000 kr. fra TrygFonden til projektet SiF-X – Sårbare i Familien. Målet er at give hjemmeboende unge med psykiske problemer mulighed for at deltage i meningsfulde fritidsaktiviteter i små grupper sammen med jævnaldrende sårbare unge, som er bosiddende på Holmstrupgård.
- De fleste af de unge, vi udskriver, er ikke robuste nok til tackle det almindelige klubliv, hvor man naturligt har et socialt netværk med jævnaldrende. Men uden et socialt netværk kan det være meget vanskeligt at ruste sig til at skabe en bedre tilværelse, og vi hører mange forældre fortælle, hvordan de unge bare isolerer sig derhjemme. Derfor er vi glade for, at vi nu kan afprøve, om vores fritidstilbud kan hjælpe de unge bedre på vej, forklarer Knud Byskov, forstander på Holmstrupgård.
Idéen er opstået som et ønske fra forældre til hjemmeboende unge med psykiske vanskeligheder. Forskellige sportsgrene som ridning, boldspil og taekwondo og kreative tilbud, IT og teater er blandt de fritidstilbud, der skal samle de unge med psykiske lidelser.
Fatma Øktem, som til daglig sidder i Folketinget, er også medlem af TrygFondens regionale råd i Midtjylland. Hun besøgte mandag den 15. september Holmstrupgård for at overrække donationen.
- Det er utrolig vigtigt, at psykisk sårbare unge får kvalificeret hjælp, så flere bliver i stand til at leve et godt liv med deres sygdom. Holmstrupgård er en erfaren medspiller på banen, og hvis erfaringerne fra dette projekt viser sig positive, kan det være foregangsmodel for lignende institutioner i Danmark, siger Fatma Øktem om baggrunden for TrygFondens donation.
Projektet skal køre i to år, og det forventes, at mellem 36 og 72 unge i alderen 14-27 år kommer gennem forløbet, der gennemføres i samarbejde med bl.a. Aarhus Kommune, de praktiserende læger og Ungdommens Røde Kors.
Yderligere information
Knud Byskov, forstander på Holmstrupgård, tlf.: 7847 8608 eller mail: knud.byskov@ps.rm.dk
Om TrygFonden
TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger. Læs mere på trygfonden.dk.