Danske Regioner henter inspiration i Horsens
Hospitalsenheden Horsens videregiver erfaringer inden for arbejdet med patientsikkerhed, kvalitet og effektivitet.

Patienter i sammenhængende, sikre og effektive behandlingsforløb.
Sådan lyder overskriften, når 35 repræsentanter fra Center for Sundhedsteknologi, Erhvervssamarbejde og Regional Udvikling under Danske Regioner besøger Hospitalsenheden Horsens i dag mandag den 15. september.
Her vil hospitalets ansatte fortælle om de nyeste resultater og projekter inden for bl.a. telemedicin, logistik og sundheds-it.
- Det har krævet og kræver fortsat nye og innovative løsninger, når vores mål er at fremme både patientsikkerheden, kvaliteten og effektiviteten i hospitalets drift, siger hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen fra Hospitalsenheden Horsens.
- En af vores vigtigste opgaver er derfor at udbrede og videreudvikle den innovationskultur, som allerede findes på hospitalet. Vi vil fortsætte med løbende at tænke i nye udviklingsmuligheder til gavn for både patienter og personale, siger hospitalsdirektøren.
IT giver bedre behandling
Personalet i Horsens har bl.a. brugt it- og kommunikationssystemet ’Klinisk Logistik’ til udviklingen af patientsikkerheden og kvaliteten på stedet.
Samtlige hospitalets afdelinger har siden sommeren 2013 været koblet på logistiksystemet, som giver personalet et bedre overblik over patienterne, en bedre koordination og kommunikation på tværs af hospitalet.
- Sundheds-it og data er en central løftestang i arbejdet med at højne patientsikkerheden, kvaliteten og effektiviteten på hospitalerne, siger lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen fra Hospitalsenheden Horsens.
- Derfor glæder det os, at Region Midtjylland nu har etableret en enhed for ’Business Intelligence’, så vi kan få endnu flere data hurtigere tilbage til klinikken og omsætte dem til bedre behandling for patienterne.
Inspiration til nyudvikling
Repræsentanterne fra Danske Regioner vil også blive indviet i hospitalets nyeste arbejde med at sikre patienterne et smidigt ’flow’ igennem hospitalet.
På daglige møder koordinerer personalet dagens arbejde ud fra antallet af patienter og deres aktuelle behandlingsbehov. Den større systematik og forudsigelighed skal sikre, at patienterne undgår unødig ventetid og skift imellem afdelinger, og at situationer med overbelægning minimeres.
- Besøget fra Danske Regioner er først og fremmest et skulderklap til personalet, som får tingene til at ske i det daglige, siger sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen fra Hospitalsenheden Horsens.
- I sundhedssektoren er vi i det hele taget blevet bedre til at tage ud og se, hvordan andre gør tingene for selv at blive inspireret i vores eget arbejde. Det er en værdifuld vej til videns- og erfaringsudveksling og en metode, som vi selv benytter os meget af her i Horsens, siger Inge Pia Christensen.
Hospitalsenheden Horsens har f.eks. hentet inspiration til ’Sikkert Patientflow’-indsatsen fra udvalgte amerikanske hospitaler.
Flere oplysninger

- Lægefaglig direktør dr. med. Jørgen Schøler Kristensen tlf. 2016 3201