Region Midtjyllands koncerndirektør Anne Jastrup forlader den 31. oktober koncernen til fordel for et nyt job som underdirektør i TrygFonden.
Medlem af Region Midtjyllands tre personer store direktion, Anne Jastrup, har søgt nye udfordringer. Den 31. oktober fratræder hun derfor jobbet som koncerndirektør, hvor hun har haft ansvaret for psykiatri, det specialiserede socialområde, Nære Sundhedstilbud, samarbejdet med praksissektoren, Folkesundhed og Kvalitet samt koncern HR.
- Det er en omhyggelig og særdeles velorienteret direktør, vi tager afsked med, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S) om Anne Jastrups farvel.
- Jeg vil gerne kvittere for, at Anne Jastrup på bedste vis har varetaget ansvaret for en bred og meget mangfoldig del af Region Midtjyllands opgaver, siger Bent Hansen.
Region Midtjyllands forretningsudvalg træffer tirsdag den 16. september beslutning om, hvem der skal konstitueres som koncerndirektør indtil der er fundet en permanent afløser for Anne Jastrup.
Direktionen tæller, udover den snart ledige post, også koncerndirektør Ole Thomsen og Regionsdirektør Bo Johansen.
Flere oplysninger
- Formand for Regionsrådet for Region Midtjylland,
Bent Hansen (S), tlf. 4031 3707 - Koncerndirektør Anne Jastrup, tlf. 7841 0050
Foto