Regioner er tilbage på vækstsporet
16-12-2014
Alle danske regioner er på vej tilbage på vækstsporet, og de unge uddanner sig i stor stil. Det er hovedkonklusionerne i Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2014, som Erhvervsstyrelsen netop har udgivet.
På flere områder er der sket en positiv udvikling de senere år. Der er blandt andet sket en stigning i antallet af innovative virksomheder – som fx introducerer nye produkter og processer. Der er også sket en stigning i antallet af nyetablerede virksomheder i alle regioner. I Region Hovedstaden og i Region Midtjylland er der kommet flere vækstiværksættere til – det vil sige nye virksomheder, som oplever en høj vækst.
Læs hele redegørelsen om regional vækst og konkurrenceevne 2014 (PDF).
opdateret: 16-12-2014
Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde