Udforsk sætter fokus på psykiske sygdomme
9-12-2014
Et nyt nummer af forskningsmagasinet Udforsk, der fortæller om forskning i Region Midtjylland, er nu på gaden.
Udforsk sætter denne gang fokus på psykiske sygdomme og fremtidens psykiatri. Læs bl.a. om:
• Succes med terapi mod tvangstanker
Mere end 75 procent af børn og unge med OCD (Obsessive Compulsive Disorder) har god effekt af kognitiv adfærdsterapi, viser ny forskning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov.
• Kan en rotte være deprimeret?
Ja, siger professor Gregers Wegener, der forsker i depression og angst på Aarhus Universitetshospital, Risskov. Rotter kan både miste energi, være angste og have dårlig hukommelse – akkurat som mennesker med depression. Derfor kan rotter også bruges til afprøve nye behandlinger for depression.
• Psykisk sygdom overses ved sygemeldinger
Hver anden langtidssygemeldte borger lider af en psykisk sygdom, og i knap halvdelen af tilfældene er sygdommen ikke blevet opdaget, viser forskning fra Regionspsykiatrien Vest.
Læs hele bladet
opdateret: 09-12-2014
Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde