27.04.2016

Ny forskning fra Dansk Brystcancergruppe ledet af Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at man nu kan nøjes med at give kvinder med brystkræft 15 strålebehandlinger i stedet for 25 uden risiko for behandlingsresultatet. Studiet viser samtidig historisk få tilbagefald

Når overlæge Birgitte Offersen d. 30. april går på talerstolen ved en konference for kræftlæger, så er det med rigtig godt nyt for mange kvinder med brystkræft. Det studie hun skal præsentere har nemlig vist, at kvinder, der har fået en brystbevarende operation for brystkræft - og hvor der ikke var spredning af sygdommen til lymfeknuder i armhulen - kan nøjes med 15 strålebehandlinger i stedet for 25.

Studiet blev lavet på grund af en bekymring for, at der kunne opstå flere senfølger efter strålebehandlingen efter 15 behandlinger, fordi den daglige stråledosis i de 15 behandlinger er højere end ved 25 behandlinger. Især har der været bekymring for de daglige lidt højere stråledoser givet til en patient, som også fik moderne kemoterapi og/eller boost (boost: en ekstra stråledosis mod brystet). Denne bekymring har afholdt mange stråleafdelinger fra at starte den kortere behandling.

Historisk lav risiko for at få senfølger efter strålebehandling
Omkring 1000 kvinder er nu fulgt med grundig registrering af bivirkninger i 3 år. Resultaterne viser, at der er en historisk lav risiko for senfølger til strålebehandlingen, og at behandlingsresultatet ikke forringes ved 15 behandlinger. Det betyder, at man kan spare en lang række kvinder med brystkræft for 2 ugers strålebehandling. Der ser heller ikke ud til at være en øget risiko med den kortere strålebehandling hos patienter behandlet med kemoterapi og/eller boost. De 2 uger kortere behandlingsforløb er en god nyhed, fordi mange patienter af gode grunde er slidte og trætte efter operation og måske kemobehandling, som gives før strålebehandling.

Kvinder med små bryster får færre skader efter stråleterapi
Forskningsprojektet viser samtidig, at der er én afgørende faktor for, hvor generet kvinden senere vil blive af skader efter strålebehandlingen - nemlig brystets størrelse. Jo større brystet er, jo større er risikoen for skader nemlig (et stort bryst er i denne sammenhæng defineret som en c-skål eller derover). Det skyldes ifølge Birgitte Offersen, at det er sværere at opnå en optimal jævn dosisfordeling i et større bryst i forhold til et lille bryst.
- Siden vi startede dette studie i 2009, har vi strammet yderligere op på kvalitetskravene for at undgå denne forskel. Det har uden tvivl haft en effekt, men trods en historisk god kvalitet i vores stråleplaner, så kan vi stadig se denne volumeneffekt, som også er set i andre studier, fortæller Birgitte Offersen.

Fakta

• I studiet har Kræftafdelingen fra AUH har sammen med kræftafdelinger på 7 andre hospitaler i Danmark, Norge og Tyskland efterprøvet resultater fra tidligere undersøgelser, som tydede på en god effekt af de færre strålebehandlinger
• I forskningsprojektet indgik kvinder, der er fyldt 41 år og som udover operation og strålebehandling for brystkræft også kunne få kemoterapi og være kandidater til at få en ekstra stråledosis mod brystet, såkaldt boost
• Over 70 procent af patienter med brystkræft får i dag brystbevarende operationer. Det kan lade sig gøre, fordi man bl.a. på grund af mammografi-screening finder kræftsygdommen tidligere
• Mere end 4500 danske kvinder får årligt stillet en brystkræftdiagnose
• Forskningsprojektet er støttet af Kræftens Bekæmpelse, CIRRO (Danish Center for Interventional Research in Radiation Oncology) og Landsforeningen mod brystkræft

Flere oplysninger

• Kontakt overlæge Birgitte Offersen, birgoffe@rm.dk