Generalforsamling i Danske Regioner:
På tværs af landet bygges nye sygehuse, men de udgør kun en femtedel af det samlede sygehusareal i Danmark. De resterende sygehuse kræver vedligehold og moderniseringer, men de seneste år er der blevet færre og færre midler til området.
Siden 2007 har regionernes budget til at investere i fysiske rammer samt it og apparatur på landets sygehuse ligget på gennemsnitligt 3,6 mia. kr. Men i år er den såkaldte anlægsramme på 2,3 mia. kr. (se figur). Det betyder, at regionerne har svært ved at foretage de nødvendige investeringer i landets sygehuse.
- Rundt omkring i landet har vi sygehuse, der trænger til modernisering og vedligeholdelse. Gode fysiske rammer giver bedre patientbehandling og mere effektive sygehuse. Med de nye kvalitetsfondssygehuse får vi sygehuse i topklasse, og vi skal have resten med – ellers risikerer vi A- og B-sygehuse. Det skal vi undgå, for som patient har man krav på samme behandling, uanset hvor i landet man bor, siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.
Rambøll vurderede i en analyse i slutningen af 2014, at alene vedligeholdelse af landets sygehuse årligt koster regionerne 2 mia. kr. Dermed er stort set hele anlægsbudgettet for 2016 brugt på at vedligeholde.
- Og så er der dårligt råd til nybyggeri og indkøb af it og apparatur, fx nye scannere og strålekanoner, som er absolut nødvendigt for at udrede og behandle især kræftpatienter. Man må erkende, at der er behov flere anlægsmidler, så borgerne kan vide sig sikre på den bedste behandling, siger Jens Stenbæk.
De nye kvalitetsfondssygehuse kommer til at udgøre 20 procent af det samlede sygehusareal på landsplan, og de resterende 80 procent tegner sig for hele 3,75 mio. kvadratmeter bygningsmasse.
- Det er jo en meget stor mængde bygninger, der både skal vedligeholdes og moderniseres, og desværre har vi i regionerne ikke mulighed for at spare sammen til området fra år til år. Anlægsrammerne fastsættes hvert år sammen med staten, så det er svært at langtidsplanlægge.
