01.12.2016

Institut for Kommunikation og Handicap (IKH), som hører under Psykiatri og Social i Region Midtjylland, har netop indgået en aftale med Socialstyrelsen om en bevilling på 16.515.000 kroner om året for årene 2017-2020.

Institut for Kommunikation og Handicap skal levere landsdækkende specialrådgivning, udredning, vidensarbejde og kursus- og netværksvirksomhed til førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder samt pårørende og fagprofessionelle, der arbejder med disse børn. En vigtig del af opgaven er at sikre overførsel af højtspecialiseret viden og praksis til kommunernes fagfolk og sikre et højtspecialiseret tilbud til målgruppen.

Region Midtjylland og IKH var én ud af tre prækvalificerede tilbudsgivere til opgaven.

- Vi er meget glade for og stolte over nu at skulle hjælpe børn, pårørende og fagprofessionelle over hele landet. At IKH vinder opgaven viser samtidig den markante position, IKH spiller på området for højt specialiseret rehabilitering nationalt, siger Gaby Juhl, områdeleder for Specialområde Kommunikation og Undervisning, hvor IKH hører under.

Formanden i det rådgivende udvalg for psykiatri og det specialiserede socialområde, Henrik Gottlieb Hansen, og formanden for IKHs bestyrelse, Steen Jakobsen, glæder sig begge over at andre nu får gavn af den store ekspertise, Region Midtjylland har på dette område.

Fakta:

  • Institut for Kommunikation og Handicap er et ambulant højt specialiseret behandlings- og rådgivningstilbud til børn, unge og voksne.
    IKH har specialviden og kompetence inden for kommunikations- og rehabiliterings-/handicapområdet. Læs mere om IKH på www.sku.rm.dk 
  • Målgruppen er 'Førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder samt pårørende og fagprofessionelle, der arbejder med den nævnte målgruppe'. Til målgruppen hører også førskolebørn med sjældne funktionsnedsættelser og førskolebørn med meget komplekse behov

Flere oplysninger:

  • Gaby Juhl, områdeleder Specialområde Kommunikation og Undervisning, Region Midtjylland, tlf. 2922 1901. kenjuh@rm.dk 
  • Henrik Gottlieb Hansen (A), formand for det rådgivende udvalg for psykiatri og det specialiserede socialområde, tlf. 2129 9726. henrik.hansen@rr.rm.dk
  • Steen Jakobsen (V), formand for IKHs bestyrelse, tlf. 2527 9748. steen.jakobsen@rr.rm.dk

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/

Pressekontakt 

Psykiatri og Social 

Pressetelefonen er åben hverdage 
mandag-torsdag kl. 8-15.30 
fredag kl. 8-15.00 
telefon 7847 0500

Kommunikationschef
Jens Hanøy Flensted-Jensen 
jensflen@rm.dk 
telefon 7847 0061