10.02.2016

Lige nu raser debatten om sporing af personalet på hospitalerne. Men der er faktisk slet ikke tale om sporing – og der bliver ingen overvågning af hverken toiletbesøg eller rygepauser. Få it-arkitekt i Region Midtjylland Henrik Stillings forklaring på, hvad der er op og ned i sagen. 

1. Hvad er det præcist, at medarbejderne skal udstyres med, og hvad er formålet?
Medarbejderne bliver udstyret med en chip, som ikke er større end et knappenålshoved. Den tilsluttes en antenne. Målet er så at integrere chip og antenne i noget, som personalet har i forvejen, f.eks. navneskiltet eller adgangskortholderen. Designet bliver lavet sammen med personalet.
Formålet med det er først og fremmest at gøre det lettere for personalet finde de ressourcer, de skal bruge. Det kan være alt fra løbehjul og madvogne til kolleger. Lokalisering af udstyr og personale kan nemlig fjerne den spildtid, som personalet bruger på at lede.

2. Lokalisering, er det ikke bare et andet ord for sporing?
Forskellen er, at lokalisering er et ’her og nu’ billede, mens sporing er fastholdelse af information over tid. Sporbarhed og sporing er klassiske kvalitetssikringsmetoder på hospitaler. Begreberne er derfor forskellige. Sporing kan forklares som mange lokaliseringer over tid. Og det er ikke det, vi her taler om.

3. Hvor meget vil man kunne spore? Hvad med fx toiletbesøg og rygepauser?
Vi vælger lokalt, hvor det giver mening at spore. Oftest vælger man rum som en passende afgrænsning, og vi vælger typisk lokalisering på sengestuer, undersøgelsesrum, depoter. I store områder, som f.eks. den centrale gang i Skejby, deler man op i zoner. Men der vil også blive defineres zoner på hospitalet, hvor der ikke lokaliseres. Der bliver ikke fulgt med i, at en medarbejder er på toilettet.

4. Bliver oplysningerne logget? Hvis ja, hvad bliver de brugt til?
Svaret er både nej og ja. Vi logger ikke, hvor mennesker bevæger sig rundt. Møbler, vogne, varer, osv. opsamler vi data om. Sterilvarer må f.eks. kun være på lager i en bestemt periode, inden det skal genbehandles. Her vil vi bruge data til at finde og sende varerne til genbehandling. Men personalet logger vi ikke, nej.

5. På Regionshospitalet Horsens har man haft mulighed for at lokalisere medarbejdere siden 2012. Hvorfor bliver det først udbredt på de andre hospitaler nu?
Den teknologi, der anvendes i Horsens, er forholdsvis dyr at vedligeholde. Den, der introduceres på AUH, har en lavere driftsomkostning. Regionshospitalet Horsens har bevist, at det giver mening, og AUH er med til at modne løsningen, så hele regionen på sigt kan være med.

6. Er lokalisering af medarbejderne ikke en glidebane på vej mod mere og mere overvågning?
Nej, det mener jeg ikke. For vi ønsker ikke at overvåge medarbejderne. Overvågning er nemt at etablere, men sjældent en god forretning. Så det er ikke det, vi vil. 


7. Hvordan vil det påvirke medarbejderne?
Siden 2012 har de haft noget lignende på Regionshospitalet Horsens. Flere fortæller, at man undgår at stresse hinanden, fordi man har mulighed for at se, hvad kollegerne laver. På den måde kan man prioritere, hvornår man skal forstyrre hinanden. Så løsningen er allerede blevet taget godt i mod.