Specialområde Hjerneskade lukker afdeling ved Horsens
23.02.2016
Specialområde Hjerneskade lukker afdelingen Elbækvej ved Horsens. Lukningen sker på grund af manglende efterspørgsel på afdelingens pladser.
Afdelingen blev en del af Region Midtjylland efter kommunalreformen i 2007. Specialområde Hjerneskade har siden efteråret 2013 drevet afdelingen som et tilbud til voksne med en erhvervet hjerneskade og andre komplekse problemstillinger - herunder udadreagerende adfærd.
Specialområdet vil hjælpe med finde nye botilbud til de seks beboere i samarbejde med deres hjemkommuner. Afdelingen lukker, når disse aftaler er på plads. Det forventes at være tilfældet pr. 31. juli 2016.
Flere oplysninger
- Ann-Christina Frederiksen, områdeleder i Specialområde Hjerneskade, telefon: 78 47 74 02 eller mail: annfrd@rm.dk