07.01.2016

Nu er det ekstra vigtigt, at kvinder i Region Midtjylland holder øje med deres digitale postkasse, for modtager de nemlig regionens invitationer til brystkræftscreening digitalt.

I invitationen vil kvinderne finde den tid, de har fået tildelt og en anvisning på, hvordan man kan ændre sin tid, hvis man ønsker det.

Svaret på screeningen kommer fremover også via digital post. Også her er det meget vigtigt, at kvinderne læser svaret hurtigt efter, at det er kommet.

- Hvis screeningen har vist, at en kvinde har behov for yderligere undersøgelser, vil der i brevet være en tid typisk indenfor seks dage, siger ledende overlæge Berit Andersen, Afdeling for Folkeundersøgelser.

Kvinderne har krav på en hurtig undersøgelse, så det er klogt ikke at tøve, når der kommer digital post fra Region Midtjylland.


Digital Post fra hospitalerne

1.november 2014 blev det obligatorisk for alle borgere over 15 år at modtage Digital Post fra det offentlige. Kun hvis du er blevet fritaget, modtager du ikke Digital Post.