29.07.2016
Emergency - information in english
Notfall - information auf deutsch
I løbet af sommeren har alle feriehuse i Region Midtjylland fået tilsendt en folder om akut hjælp ved sygdom og skade på dansk, engelsk og tysk.
Folderen beskriver på de tre sprog, hvordan man skal forholde sig ved såvel livstruende som ikke livstruende situationer Og hvornår man skal ringe til Alarm 112, skadestue og lægevagt.
Målet med folderen er at hjælpe og guide turister, så de henvender sig det rette sted, hvis de bliver syge og har brugfor sundhedsfaglig hjælp, mens de er på ferie i Danmark.
Forskellige alarmnumre i andre lande
Folderen fortæller først og fremmest turisterne, at de skal bruge telefonnummeret 112, hvis der opstår livstruende sygdom eller ulykke, mens de er på ferie i Danmark. Det er vigtigt, fordi man bruger forskellige alarmnumre i forskellige lande.
Ambulancen har fx. 118 i Italien og 113 i Norge.
Rigtig hjælp første gang
Når borgere og turister ved, hvad de kan forvente og hvad de skal gøre, er de med til at skabe ro og tryghed i kritiske situationer. Dermed er de også med til at sikre, at de får den rette hjælp i første omgang.
Hent folderen som pdf - bare tryk på billedet til højre!