01.07.2016

En domsanbragt patient er udeblevet efter en uledsaget udgang fra Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov. Han efterlyses nu af politiet.

Udgangen fandt sted onsdag 29. juni om morgenen og var aftalt til at foregå på hospitalets område. Personalet begyndte straks at lede efter ham, da han ikke var vendt tilbage til det aftalte tidspunkt. Da det ikke gav resultat, blev politiet orienteret samme formiddag. Politiet har dog først i dag – 1. juli – besluttet at efterlyse patienten.

Psykiatrien har i forbindelse med behandlingen af retspsykiatriske patienter en særlig forpligtelse til gradvist at tilkende patienterne frihedsgrader, der skal forberede dem på et liv efter dommens ophør. Det sker altid efter en lægefaglig vurdering.

Patienten har tidligere haft uledsaget udgang uden, at han har haft problemer med de aftalte tidsrammer.

 

UPDATE 04.07.2016: Patienten vendte søndag morgen 3. juli selv tilbage til Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov.

 

Flere oplysninger

Ledende overlæge Trine Arngrim, tlf. 21 16 65 96