17.06.2016

Manglende koordinering mellem psykiatrien og de sociale tilbud - og fraværet kommunale handleplaner, der sikrer en helhedsorienteret indsats for udadreagerende borgere. Det er blandt de uheldige ingredienser, som kan føre til vold på botilbud og forsorgshjem, viser en undersøgelse fra DEFACTUM – udført for Socialstyrelsen og Socialministeriet.

De senere års alvorlige tilfælde af vold på botilbud og forsorgshjem har skabt et øget fokus blandt faglige organisationer, myndigheder og politikere. Socialstyrelsen har derfor i samarbejde med Socialministeriet fået DEFACTUM, Region Midtjylland, til at undersøge udfordringerne i Vold på botilbud og forsorgshjem. Epinion har lavet den indledende dataindsamling. I undersøgelsen analyseres ti konkrete tilfælde af vold eller trusler, hvor mennesker med varierende grad af kognitive funktionsnedsættelser samt psykiske og sociale problemstillinger har været involveret. 

Den mindste gruppe udgør den største fare
Den udfordrende adfærd opstod, ifølge undersøgelsen, af at borgerne oplevede stressbelastning, når de ikke oplevede at kunne imødekomme krav og forventninger fra omverdenen.
- Det er langt de færreste borgere på botilbud og forsorgshjem, der har udadreagerende adfærd. Alligevel er det særligt vigtigt at være opmærksom på de faktorer, som forårsager stressbelastning hos den lille og potentielt farlige del, fortæller konsulent Kirsten Overgaard; DEFACTUM, og fortsætter:
- Manglende kommunikative færdigheder, dårligt helbred, misbrug og en presset økonomisk situation kan præge borgerens ressourcer i sådan en grad, at borgeren ikke magter at imødekomme omverdenens krav. Det fører indimellem til en uhensigtsmæssig udtryks- og kommunikationsform, der på mange botilbud og forsorgshjem opleves som en ekstra udfordrende adfærd.
Personalet på botilbud og forsorgshjem bør derfor, ifølge rapporten, være opmærksom på at kunne identificere forandringer i borgernes tilstand og handle herpå.

Den åbne dør er en risiko
Manglende videndeling og koordinering er særligt et problem i relation til mennesker med psykiske lidelser og social udsathed. Kommunerne udformer ikke i fyldestgørende grad handleplaner for borgerne, og mulighederne i den eksisterende lovgivning bliver ikke anvendt i tilstrækkelig grad.
- Der synes generelt at være en utilstrækkelig brug af redskaber, der understøtter det tværsektorielle samarbejde, når borgerne sendes fra det ene system til det andet, fortæller konsulent Kirsten Overgaard; DEFACTUM, og uddyber:
- Særligt på forsorgshjem er der et dilemma, når personalet åbner døren for mennesker, som ikke har en bolig og et sted at sove. Selvom om det har en stor nytteværdi, så medfører optaget i døren også, at personalet ikke har nogen forhåndsviden, og derved risikerer de at komme i ubehagelige situationer med potentielle farlige borgere.
Flere andre strukturelle og organisatoriske faktorer viser sig at have indflydelse på borgerens situation og de rammer, som personalet arbejder under. Herunder bør ledelsen på botilbud og forsorgshjem være opmærksomme på organiseringen af arbejdet - fx risikoen ved alenearbejde og den positive effekt af bedre arbejdsmiljø.

Fakta:
Udover Socialstyrelsen bestod undersøgelsens faglige følgegruppe af repræsentanter fra Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, LAP, Sammenslutningen af boformer for hjemløse, FOA, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Bedre psykiatri og LOS og fra Sundhedsstyrelsen.

For yderligere information om rapporten for undersøgelsen kontakt:
Konsulent Kirsten Overgaard, DEFACTUM, Region Midtjylland: e-mail: kirove@rm.dk, Telefon 7841 4049.

Rapport