15.11.2016

Præcisionsmedicin: Brug af menneskelig arvemasse i forskning og patientbehandling kræver en supercomputer for at kunne håndtere analyser og opbevaring af de enorme mængder af data. Region Midtjylland og Aarhus Universitet etablerer nu i fællesskab et genomdatacenter

Kortlægning af gener og brug af viden om den menneskelige arvemasse er for længst taget i brug i forskning og behandling af alvorlige sygdomme som eksempelvis kræft. Genanalyser og genetiske profiler vinder i dag stigende udbredelse i den skræddersyede personlige diagnostik og behandling. Konkret betyder det, at lægerne i stadig flere tilfælde kan tilbyde en behandling baseret på den enkeltes patients unikke arvemasse. Denne udvikling kræver adgang til en supercomputer, som kan håndtere de uendeligt mange data.

 Den støt stigende information om danskernes arvemasse skal håndteres sikkert og udnyttes bedst muligt til gavn for patienterne. Derfor går Aarhus Universitet og Region Midtjylland nu sammen om at etablere et fælles center for analyse af den menneskelige arvemasse – det såkaldte genom.

 - I samarbejdet mellem AU og AUH er der allerede et stærkt udgangspunkt, som vi nu bygger videre på. Der er en stærk international prioritering af området, og universitet og region ruster sig nu til at indgå som partner i udviklingen og brugen af den nyeste informationsteknologi, siger regionsrådsformand Bent Hansen.

Supercomputer bidrager til forskning

Det nyetablerede genomdatacenter tager afsæt i iSEQ, Center for Integrative Sequencing, der har fungeret som interdisciplinært center ved Aarhus Universitet siden 2012. Her står en supercomputer, som er dedikeret til genomisk analyse. Supercomputeren er en af landet største med talrige brugere fra Danmark og fra førende universiteter i udlandet.

Analyserne bliver i forskningsregi brugt til at opdage nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder. I hospitalsregi bliver de genomiske analyser anvendt i screening, diagnosticering og til at målrette behandlingen til den enkelte patient.

- Vi er allerede i gang med den mere præcise personlige medicin, der baserer sig på indsigt i generne. Vi kan nu finde borgere med forøget sygdoms risiko, der skal screenes for sygdomme. Vi kan udvælge behandlinger mere præcist til den enkeltes sygdom og få bedre effekt og færre bivirkninger. Det begyndte på kræftområdet, hvor det er mest udbredt, men vinder indpas inden for mange andre områder, såsom immundefekter, diabetes og hjertesygdomme, siger professor dr. med. Torben Ørntoft, som er leder af Molekylær Medicinsk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

Stordriftsfordele i fælles center

Et fælles genomdatacenter på tværs af region og universitet har åbenlyse stordriftsfordele som eksempelvis optimering af analysekapaciteten. Det siger professor Anders Børglum, der bliver daglig leder af det nye genomdatacenter.

- Vi er i iSEQ-centeret lykkedes med at integrere ekspertiser fra flere forskellige fagområder ved universitetet. Denne integration er helt nødvendig for at kunne analysere de komplekse og massive datamængder, der kan forbedre og målrette sygdomsbehandling og – forebyggelse. Med udvidelsen i et fælles center med Region Midtjylland får vi en betydelig øgning af kapaciteten og – ikke mindst – en meget vigtig styrkelse af de patientnære aspekter af personlig medicin, siger Anders Børglum.

Der er i forvejen tætte samarbejdsrelationer mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet i forhold til forskningsbaseret behandling i sundhedssektoren. Et fælles genomdatacenter, hvor analysekapaciteten bliver fordelt mellem organisationerne, vil tilføje dette samarbejde endnu en dimension, forudser rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen.  

- Det er et godt eksempel på, hvordan universitetet og regionen har et fælles fokus på viden, sundhed og velfærd, der skal komme patienterne til gode. Et fælles genomdatacenter vil være en platform for forskning og uddannelse og medvirke til opbygning af kompetencer inden for udviklingen af personlig medicin, siger Brian Bech Nielsen.