30.11.2016
Tirsdag 29. november landede seneste udgave af Region Midtjyllands nye nyhedsbrev direkte i mailboksen hos midtjyske borgere. Denne gang med gode hverdagsråd til, hvordan du holder din ryg sund.
Mail-nyhedsbrevet er et nyt gratis tilbud til regionens borgere og hedder "Din Guide til Sundhed". Det udkommer hver måned med konkrete og brugbare råd om sundhed.
Direkte fagligt rigtig information
Rådene i nyhedsbrevet bygger på viden fra regionens sundhedsfaglige eksperter som læger, sygeplejersker, diætister, sundhedsplejersker og mange andre faggrupper – og skal fungere som supplement til regionens eksisterende kommunikation.
Man skal selv tilmelde sig
Ønsker man at modtage nyhedsbrevet, skal man selv tilmelde sig som modtager. Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, der især er relevant for borgere i den midtjyske region.
Man tilmelder sig på Region Midtjyllands hjemmeside via linket på forsiden, der hedder 'Sundhedsguide' eller via det direkte link:
http://link.rm.dk/DinGuideTilSundhed
Seneste udgave af Region Midtjyllands nyhedsbrev handler om en sund ryg. Bl.a. fortæller mountainbikeren Jónas Thor Björnsson om at træne sig tilbage til et aktivt liv efter to diskusprolapser.
Fakta
- Nyhedsbrevet "Din Guide til Sundhed" udsendes gratis til borgere, der selv har tilmeldt sig som modtagere.
- "Din Guide til Sundhed" udsendes af Region Midtjylland og udkommer 12 gange om året.
- Første nummer udkom 31. oktober 2016
Flere oplysninger
- Steven John Collins, redaktør på nyhedsbrevet, tlf. 7841 0612, Mobil 2215 0169, steven.collins@rm.dk
- Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/