30.11.2016

Susanne Bissenbacker Hansen er ansat som ny oversygeplejerske i Afdeling Q – Afdeling for Depression og Angst på Aarhus Universitetshospital, Risskov. Som den ene halvdel af afdelingsledelsen kommer hun til at spille en vigtig rolle i udflytningen til Psykiatrisk Center i Skejby i efteråret 2018

Susanne Bissebacker Hansen bliver ny oversygeplejerske på Afdeling Q, AUH RisskovSusanne Bissenbacker Hansen er 58 år og bor i Vejle med sin mand.

Hun er en rutineret sygeplejerske, som i 18 år har arbejdet som oversygeplejerske i de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Augustenborg, Åbenrå og Kolding.

Her har hun blandt andet været med til at fusionere afdelinger og har derfor stor erfaring med at komme hele vejen rundt om en flytteopgave, som udflytningen til Psykiatrisk Center i Det Nye Universitetshospital i Aarhus i efteråret 2018 også bliver.

Susanne Bissenbacker Hansen brænder for at være med til at udvikle psykiatrien og skabe gode og sammenhængende patientforløb til gavn for både patienterne og deres pårørende.

Hun kommer til at udgøre afdelingsledelsen i Afdeling Q sammen med en ny ledende overlæge fra foråret 2017, hvor den nuværende ledende overlæge går på pension. Sammen skal de forberede afdelingens udflytning til Psykiatrisk Center i Skejby og det fremtidige tættere samarbejde med den øvrige del af sygehusvæsnet.

Susanne Bissenbacker Hansen tiltræder stillingen 1. februar 2017.

Flere oplysninger
• Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen, tlf. 7847 0006