Sindets Karavane på turné i midtjylland
10.10.2016
Fordomme og tabuer blev udfordret, da Sindets Karavane i sidste uge besøgte Ringkøbing og Skive. Det skete som optakt til Sindets Dag, mandag 10. oktober.
I begge byer var der stor opbakning fra de lokale borgere, der benyttede lejligheden til at blive klogere på psykisk sygdom.
Karavanen kommer på selve dagen til Odder, hvor den gør holdt på biblioteket klokken 14-18. Også her vil der være et væld af aktiviteter for borgerne.
Sindets Karavane er lavet i samarbejde mellem Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter, PsykInfo Midt, og de kommuner, der blandt andet lægger lokaliteter til aktiviteterne.
Sindets Dag er en verdensomspændende begivenhed, der markeres hvert år 10. oktober.
Se oversigt over flere Sindets Dag-aktiviteter i vores landsdel.
Spørgelysten var stor, da tre tidligere pyskiatri-patienter stillede op til 'Spørg mig om alt' i Ringkøbing. Fra venstre Lise-Lotte Efryd Vejen-Jensen, Louise Frederiksen og Jette Boe.
Bandet Chok Rock satte toner og lyrik til psykiatrien. Bandet har sit udspring på Aarhus Universitetshospital, Risskov.
'Spørg mig om alt' i Skive med tre tidligere psykiatri-patienter. Fra venstre ses Lars Walfrid Andersen, Sofie Salles Lyng og Lise-Lotte Efryd Vejen-Jensen.
Laura Mo gav intimkoncert på scenen i Skive.